Private vrager Google

På trods af en god start på handlen med Googles aktier efter børsnoteringen på Nasdaq i sidste uge, holder danske investorer sig stadig tilbage. Aktierne er en del dyrere end gennemsnittet.

Google har fået en fin start på den amerikanske teknologibørs Nasdaq. Efter introduktionen i torsdags til kurs 85 dollar, blev aktien i går handlet til over 110 dollar (godt 680 kroner). Det skriver Dagbladet Børsen.

Men danske investeringsforeninger har endnu ikke udvist den store interesse for den nye aktie, og de større danske banker melder ifølge Børsen heller ikke om overvældende interesse fra private investorer.

Google-aktien vurderes nemlig til at være for dyr.

Aktiens værdi kan vurderes på baggrund af aktiens P/E-værdi, der er udtryk for hvad man kan forvente at tjene i forhold til aktiens kurs. Den giver et fingerpeg om, hvorvidt aktien er over- eller undervurderet. En aktie med en lav P/E-værdi anses for at være billig.

I gennemsnit handles amerikanske aktier med en P/E-værdi på 16-17, men Googles P/E-værdi ligger på 76 og aktien er altså relativt dyr - særligt efter den store kursstigning.

Det har tilsyneladende påvirket interessen for aktien.

Afdelingsdirektør Michael Christensen fra Nordea Invest & Pension oplyser til Børsen, at et sted mellem ti og tyve danske investorer har handlet i Google siden introduktionen, og hos landets største online-mægler Nordnet har der kun været omkring tretten handler - både køb og salgsordrer.

»I den korte periode aktien har været åben for handel er der handlet lidt mere i Google end i andre store amerikanske aktier. Men i betragtning af, at det er en helt ny aktie, er det meget begrænset,« siger mæglerchef Max Gandrup fra Nordnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere