Flertal uden om regeringen for bredbånd i staten

Finansminister Thor Pedersen har afvist at de statsansatte skal have adgang til medarbejderbredbånd på linje med deres privat- og kommunalt ansatte kolleger. Men det er et flertal uden om regeringen parat til at lave om på.

Socialdemokratiet og SF tilslutter sig nu kritikken fra Dansk Folkeparti af finansminister Thor Pedersens afvisning af medarbejderbredbånd til de mere end 130.000 statsansatte. Dermed er der flertal uden om regeringen for at give de statsansatte det samme gode som mange privatansatte og kommunalt ansatte nyder godt af - bredbånd betalt via bruttolønnen.

»Det kan ikke være rigtigt at de statsansatte skal have helt anderledes vilkår, og ministeren har derfor et forklaringsproblem,« siger Socialdemokratiets it-ordfører Magnus Heunicke til IT-avisen ComON.

Heller ikke hos SF falder Thor Pedersens beslutning om at afvise medarbejderbredbånd i god jord.
»Der er tale om en "lomme-5-øres tænkning i stedet for at tænke på udviklingen af den offentlige sektor,« siger SF's it-ordfører Anne Grete Holmsgaard og henviser til ministerens begrundelse for afvisningen.

Heri skriver han:
»Af principielle årsager mener Finansministeriet ikke, at staten bør stille medarbejderbredbåndsordninger til rådighed for de ansatte. Dette skyldes navnlig, at ordningerne i givet fald vil indebære en udvidelse af de statslige institutioners driftsbevillinger via skattesystemet. Herudover er de reelle omkostninger for statskassen ved en sådan ordning ikke synlige, hvilket ikke er i tråd med budget- og regnskabsprincipper i staten.«

Allerede fredag, da Thor Pedersens beslutning blev kendt, var Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann ude med kritik.

»Staten har et megaoverskud, og så kan man ikke en gang til gode se de der arbejder i staten. Det er ikke pengene, men derimod viljen det kniber med,« sagde Jørn Dohrmann til ComON fredag.

Hos Socialdemokratiet frygter Magnus Heunicke at beslutningen kan ramme staten som en boomerang.

»Afvisningen er med til at gøre staten til en endnu mindre attraktiv arbejdsgiver i kampen om de gode medarbejdere. Om få år bliver det endnu sværere at få de unge til at vælge staten,« forudser Magnus Heunicke.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere