Fortrolige virksomhedsdata blotlagt

Det er ufatteligt let at genskabe slettede data på harddiske, som danske virksomheder har doneret til velgørenhed. Det skriver IT-Avisen ComON, der udkommer torsdag.

En brugt harddisk, et gratis program og en smule tålmodighed. Det er alt, hvad der skal til for at få et kig på følsomme data, der tidligere har tilhørt danske virksomheder. Det viser en stikprøvetest foretaget af ComON.

ComON købte 40 harddiske fra Folkekirkens Nødhjælps computergenbrug »PCFisk«, som modtager computerdonationer fra danske virksomheder. Ved brug af det gratis genskabelsesprogram »PC Inspector File Recovery«, var det muligt at genskabe data, der ikke var slettet grundigt nok. Andre data var slet ikke slettet. Blandt andet lå der kundebreve, ordrebekræftelser, fragtfortegnelser og kontaktinformationer til kunder og partnere på diskene.

»Det er fuldstændig uacceptabelt. Jeg har et underskrevet dokument, som siger, at de (PCFisk, red.) ville sørge for, at de ting var slettet,« siger Henrik Johnsen, der er administrerende direktør for Mermaid Technology, en af de virksomheder, hvis data ikke var slettet godt nok.

Hos Folkekirkens Nødhjælp er man rystet over at opdage et sådant sikkerhedshul.

»Det er klart, at vi må beklage den her sag dybt. Vi troede, vi havde et sikkert system, men nu er der blevet strammet op, så noget lignende vil ikke ske igen,« siger Henrik Stubkjær, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Formand for Rådet For It-Sikkerhed, Allan Fischer Madsen, mener ikke, der er behov for mere oplysning på området, men det er man hos datagenskabelsesfirmaet Ibas ikke enig i.

»Der er stor uvidenhed på området. Der er mange, der tror, de har styr på det, men det har de i virkeligheden ikke. Jeg tror, problemet er på dagsordenen i virksomhederne, men uvidenheden er stor, så de ansvarlige antager, at alt er i den skønneste orden,« siger Ibas-direktør Michael Garver.

Sikkerhedsekspert ved DK-CERT, Preben Andersen, mener, at sikker sletning af data først og fremmest er et ledelsesansvar. Det er to af PCFisks store donorer enige i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren