EU vil alligevel ikke aflytte Skype

EU afviser nu at der skulle være planer om at aflytte Skype. Politiet mener at organiserede kriminelle i stigende grad bruger internet-telefoni for at undgå aflytning.

I sidste uge kunne EU's juridiske samarbejds-enhed, Eurojust, fortælle at man vil starte en undersøgelse, som skal klarlægge mulighederne for at aflytte Skype og lignende tjenester. Men nu har Eurojust trukket sin udtalelse tilbage igen. Meldingen er nu, at der ikke er konkrete planer om at undersøge mulighederne for overvågning af internet-telefoni. Eurojust siger kun, at man er parat til at hjælpe medlemslandenes politi-myndigheder med en undersøgelse hvis man bliver bedt om det.

Historien i sidste uge, som blev bragt i en række medier, var ellers baseret på en pressemeddelelse fra Eurojust. Italiens Direzione Nazionale Antimafia i Rom har angiveligt bedt EU om at undersøge de tekniske muligheder for aflytning, og det italienske medlem af Eurojust, Carmen Manfredda, skulle stå i spidsen for undersøgelsen.

I sin pressemeddelelse henviste Eurojust til, at Skypes krypteringssystem er en forretnings-hemmelighed som firmaet har nægtet at dele med myndighederne. Det giver problemer for politiet, når kriminelle bruger nettet til at aftale deres lyssky transaktioner.

Men Eurojust siger nu, at meldingen om, at Skype ikke vil samarbejde med myndighederne, er forkert. Og Skype bekræfter i en udtalelse, at man er parat til at samarbejde med politiet i det omfang det kan lade sig gøre teknisk og juridisk.

Toldere i Milano har overhørt en mistænkt narkosmugler fortælle en medsammensvoren, at han skulle skifte til Skype for at få informationer om en narkosending på 2 kg. Det tyske politi har angiveligt tidligere forsøgt at aflytte internet-telefoni uden held.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel