SDPA (high speed downlink packet access) - også kendt under betegnelsen 3,5G - er netop blevet præsenteret på messen China PT Expo.
Mobilgiganten Ericsson står bag præsentationen af den nye teknologi for 3G med teoretisk mulighed for at overføre data i hastigheder op mod 4,9 Mbit/s mod dagens 3G-netværk med mulighed for 384 Kbit/s.
Teknologien bliver ifølge norske ITavisen kommercielt tilgængelig ved slutningen af 2005.
Demonstrationen vurderes som et stort skridt i retning mod 4G, som vil give mulighed for overførsel af data med 100 Mbit/s.
Dog skal man ikke forvente at finde kommercielle 4G-produkter på markedet før i 2012.