Nu bliver vinduet intelligent

Fremtidens vindue henter pollental og data om vindforhold fra nettet og lukker sig selv, når luften udenfor er for dårlig.

Det svenske konsulentfirma Prevas har udarbejdet en designskitse til fremtidens intelligente vindue. Og det lyder næsten som science-fiction, men skitsen bygger på teknologier, som allerede findes i dag.

Fremtidens vindue indeholder sensorer, som registrerer luftkvaliteten og sørger for at holde vinduet lukket, hvis luften udenfor er dårligere end den, der skal luftes ud.

Et andet hyppigt problem i storbyer er den støj, der kommer udefra. Her anvendes der strategisk placerede mikrofoner, som gennem avanceret signalbehandling sørger for at analysere den indkomne støj. Fra højtalerne genereres der så lydbølger i antifasen for at dæmpe larmen.

En lignende teknologi anvendes allerede i headsets til støjende miljøer. Men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget støj der kan neutraliseres. Hvis støjniveauet bliver for højt til systemet, sørger mekanikken for at lukke vinduet.

Prevas forestiller sig, at systemet kan programmeres så følsomt, at det f.eks. kan opdage en lastbil der nærmer sig i god tid, og stille og roligt lukke vinduet med en korrekt programmeret FPGA (styreprocessor).

Foruden luftkvalitet og støj skal fremtidens vindue også tage hensyn til, hvor meget lys der falder igennem. Nu er en af vinduets vigtigste funktioner jo netop at lukke lys ind, men det kan også blive for meget.

Her kan lys- og varmeindtrængningen begrænses med såkaldt elektrokromt glas, som bliver mørkere, når man tilføjer en elektrisk spænding mellem vinduesrammerne.

Det kan også omvendt bruges til at begrænse udstråling af værdifuld varme fra kontoret om natten.

På en mørk dag kan vinduet også producere sit eget lys. Med omkring 50 RGB-dioder i vinduesrammen kan f.eks. en solopgang simuleres på den mørke tid af året.

Det hele kan styres og konfigureres over internettet, ZigBee eller Z-Wave, og vinduet kan selv sende fejlalarmer og statistikker tilbage.

Prevas forestiller sig også, at vinduet kan hente aktuelle pollental og data om vindforhold fra en webtjeneste og dermed tage hensyn til f.eks. allergikere i bygningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere