TDC i åben tv-krig med elselskaberne

TDC åbner i dag op for tv via bredbånd. I første omgang i 18 byer, hvor elselskaberne er langt fremme med bredbåndsplaner.

Teleselskabet TDC slår nu for alvor tilbage mod truslen fra elselskabernes milliard-investeringer i bredbånd som venter i horisonten om fem til 10 år. Således lancerer selskabet i dag tv via bredbåndsforbindelsen - et af de produkter, som elselskaberne netop har udpeget som omdrejningspunktet i deres storstillede offensiv.

I første omgang sender TDC 18 kanaler ud via bredbånd til 240.000 husstande i 18 danske kommuner. Det er kommuner, hvor det lokale elselskab er meget langt fremme med bredbåndsplaner. Byerne er Struer, Holstebro, Ikast, Viborg, Herning, Silkeborg, Fredericia, Ringe, Faaborg, Svendborg, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Søllerød, Birkerød, Farum, Allerød og Hørsholm.

Direktør i TDC Privat, Gert Rieder, forsikrer at byerne er valgt uden skelen til elselskabernes planer.

»Vi har først og fremmest skelet til hvor folk ikke har mulighed for at få TDC Kabel-tv. Vi ser en masse luftige planer fra elselskaberne, men der er ikke ret mange kunder kablet op,« siger Gert Rieder og peger på paraboler, som den primære konkurrent til TDC's bredbånds-tv.

Han erkender dog at et elselskab med et par milliarder kroner i ryggen på sigt er en større trussel.

Blandt de elselskaber, der dækker de 18 aktuelle byer, er blandt andet Nesa, Tre-for og Energi Fyn, som alle er i fuld gang med bredbåndsudrulning. I Vestjylland er en række elselskaber gået sammen om selskabet Midtvest Bredbånd.

Hos Energi Fyn mener man ikke at planerne er luftige men derimod blot fremtidssikrede.

»De nye tv-teknologier i fremtiden vil kræve stor kapacitet på nettet og det er kun lysleder, der kan håndterer dette. Så vores løsning er fremtidssikret,« understreger Lars Bøgelund, marketingschef i Energi Fyn Bredbånd.

Tv-signalet sendes på en dedikeret bredbåndsforbindelse og går således ikke udover hastigheden på den eksisterende bredbåndsforbindelse. Produktet med 18 kanaler koster 179 kroner om måneden.

I løbet af 2006 lanceres produktet i de fleste større danske byer, ligesom Video-On-Demand og op til 35 kanaler inkluderes.




IT-JOB

Cohenware ApS

.NET Backend Developer

Københavns Erhvervsakademi

IT-supporter elev

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere