Nokia: Mobil e-mail står over for gennembrud

Ifølge den finske mobilproducent Nokia, er den mobile e-mail ved at slå igennem i virksomhederne.

Den mobile e-mail er ved at slå igennem, og Nokia forventer kraftig vækst inden for mobil e-mail i de kommende år.

Nokia har fået Gallup til at undersøge brugen af mobil e-mail i små, mellemstore og store virksomheder. 250 medarbejdere fra alle lag i virksomhederne er blevet spurgt om deres brug af mobil e-mail.

Undersøgelsen viser, at 20 procent af de adspurgte er væk fra kontoret mere end 7 timer om ugen.

Men undersøgelsen viser også, at de mobile medarbejdere stadig i stor grad bruger at tale i telefon, når de er på farten. Kun 12 procent bruger mobilen til e-mail, men over 60 procent har mulighed for mobil e-mail, i den mobiltelefon de har nu.

Men af dem der ikke benytter mobil e-mail, forventer 40 procent at komme til det inden for 6-12 måneder. Og de ser især fordele i større fleksibilitet, at slippe for en bærbar og i at få lettere kontakt med folk.

»Det handler ikke om at arbejde mere, men om at arbejde smartere. De mobile medarbejdere har en del spildtid i forbindelse med møder og rejser, hvor man for eksempel vil kunne udnytte tiden bedre ved at have e-mailen med i lommen,« siger Trude Gajland, business manager i Nokia Enterprise Solutions.

Hun ser gode muligheder for at udbrede de mobile e-mails til virksomhederne.

»Vi regner med at mobil e-mail vil blive mere og mere efterspurgt i de kommende år, og indretter vores enheder efter det. Alle telefoner til erhvervsmarkedet kan bruges til e-mail, og vi regner med at der i løbet af et par år kun vil være få telefoner i forbrugersegmentet som ikke kan bruges til e-mail,« siger Trude Gajland.

Nokia lancerer først i det nye år en række nye terminaler, der er målrettet til erhvervslivet. De byder blandt andet på 3G og mulighed for IP-telefoni via trådløse netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere