Microsofts gratis antivirus kommer den 23. juni

Microsoft har afsløret flere detaljer om sit kommende antivirus-program. Den første betaversion kan downloades fra den 23. juni.

Microsoft er på vej med et gratis antivirus-program under navnet Microsoft Security Essentials, der kan downloades fra den 23. juni i en betaversion. Den færdige version kommer til efteråret. Programmet har indtil nu været kendt under kodenavnet Morro. Det skal erstatte det upopulære Windows Live OneCare, som forsvinder helt fra markedet til november.

Security Essentials beskytter mod virus, trojanere, rootkits og spyware. Det indeholder blandt andet en såkaldt Dynamic Signature Service, som skal fange nye malware-typer som endnu ikke er i signatur-databasen. Der er også en række nye teknikker, der skal beskytte mod rootkits.

Men antivirus-programmet mangler mange af de avancerede funktioner, som findes i de store sikkerheds-pakker. Og Microsoft fremhæver da også selv i en pressemeddelelse, at der findes mange andre produkter på markedet, som man ikke ønsker at erstatte.

Til gengæld fylder Security Essentials også mindre end de store pakker og kræver mindre plads i hukommelsen, ifølge Microsoft. Programmet understøtter både XP, Vista og Windows 7.

Programmet kan downloades fra http://www.microsoft.com/security_essentials efter den 23. juni - denne side er endnu ikke online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere