Virus-producenterne kan, hvad antivirus-producenterne ikke kan. En virus er kun få minutter om at sprede sig til tusinder af pc'er, men antivirus-producenterne er timer eller dage om at lave en kur mod vira'en. Det skriver Virus112.
Hver anden tirsdag i hver måned er en mærkedag for virus-producenterne. På denne dag udsender Microsoft nemlig sikkerhedsopdateringer til firmaets software. Det resulterer i, at virusprogrammører verden over forsøger at udnytte de sårbarheder, som Microsoft har offentliggjort.
Men der går desværre færre og færre timer mellem Microsoft offentliggør en sårbarhed og virusprogrammørerne udnytter den. Og anti-virus leverandørerne kan slet ikke følge med, skriver Virus112.
Verdens største anti-virus firma, Symantec, er ifølge Virus112 i gennemsnit 10-12 timer om at levere en kur til en ny virus.