Ny teknik kan aflytte dine mobilsamtaler

Med det rigtige udstyr kan samtlige mobilsamtaler på GSM-nettet aflyttes og genskabes på blot 30 sekunder. Danske virksomheder er utrygge ved afsløringen.

Det er ikke kun efterretningstjenester, som kan aflytte dine mobilsamtaler, men også almindelige mennesker, der er villige til at investere nogle tusinde kroner i teknisk udstyr. Det skriver Politiken.

På en sikkerhedskonference i Dubai for to uger siden demonstrerede researcher Steven Mueller fra firmaet CellCrypt, hvordan aflytningen foregår i praksis. Ifølge The Register kræver det en bærbar computer, et stykke open source-software og en såkaldt Universal Software Radio Peripheral (USRP) til 700 dollars. Ved hjælp af dette udstyr aflyttede han en mobilsamtale foretaget af en person blandt publikum for 30 sekunder senere at afspille den for tilhørerne.

CellCrypt lever af at sælge krypteringsløsninger, der forhindrer aflytninger, og har derfor interesse i at fremvise, hvordan det er blevet muligt for alle at aflytte mobilsamtaler.

Torben Rune, der er civilingeniør og teleanalytiker hos Netplan, betegner det som »almindeligt kendt«, at man i teorien kan bryde sikkerheden på det såkaldte GSM-net.

»Det overrasker mig ikke, at det kan lade sig gøre at bryde sikkerheden i praksis. Det, der overrasker mig, er, at det sker allerede nu«, siger han til Politiken.

Ifølge Politiken betegner Torben Rune det som »en bombe under mobilsystemet«, at almindelige mennesker i praksis kan aflytte andres mobiltelefoner.

Der er dog nogle krav, der skal opfyldes, før aflytningen er mulig.

»Du skal være tæt på personen, du aflytter, og du skal være det, når samtalen starter«, siger Henry Galle Stech, civilingeniør hos IT- og Telestyrelsen, til Politiken.

Han påpeger dog, at det ifølge straffeloven er ulovligt at aflytte andres telefonsamtaler.

DI ITEK - som er branchefællesskabet hos Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation - vil nu undersøge mobilsikkerheden nærmere.

»Uanset om aflytningen skal ske fra kort afstand, eller om man skal bruge udstyr, der koster en formue, så er det et problem. Danskerne skal være trygge ved at bruge deres mobiltelefon«, siger branchedirektør Tom Togsverd til Politiken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel