Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Yahoo-storaktionær kræver omtælling

Fredagens generalforsamling fik hele Yahoo-bestyrelsen genvalgt. Nu skal stemmerne tælles om, da de ikke afspejler den reelle opbakning, lyder det fra en af firmaets storaktionærer.

Oven på fredagens generalforsamling har en af storaktionærerne i Yahoo fremsat en usædvanlig forespørgsel.

Det drejer sig om Capital Research Global Investors, som ejer 6,2 procent af aktierne i selskabet. Investeringsfonden kræver således, at et uafhængigt selskab, kaldet Broadridge Financial Solutions, skal tælle stemmerne om.

Capital Research vil ifølge The Sydney Morning Herald sikre, at fondens stemmer er blevet korrekt overført til det samlede resultat. Firmaet undrer sig efter sigende især over den store opbakning til administrerende direktør Jerry Yang, der blev genvalgt med en opbakning på 85 procent.

Portefølje-direktør Gordon Crawford fra Capital Research har tidligere udtrykt sin utilfredshed med Yahoo-bestyrelsens manglende evne til at få en handel i hus med Microsoft. Ifølge The Sydney Morning Herald har han ligeledes indikeret, at han måske ville stemme imod nogle af Yahoos bestyrelsesmedlemmer for at understrege sin vrede over de fejlslagne forhandlinger.

»Jerry Yang kom åbenbart ikke så uskadt ud af mødet, som det ellers så ud til,« siger analytiker Colin Gillis fra Canaccord Adams til Reuters.

Dette synspunkt bakkes op af analytiker Jeffrey Lindsay fra Sanford C. Bernstein, der kan oplyse, at firmaets undersøgelser blandt de store Yahoo-aktionærer viser en generel utilfredshed med bestyrelsens håndtering af Microsoft-forhandlingerne.

»Vi er overraskede over den store opbakning til Jerry Yang. Resultaterne er ganske vist meget forskellige fra stikprøveundersøgelserne,« siger Lindsay til Reuters.

En af de mindre aktionærer, Eric Jackson, har hæftet sig ved, at der blev afgivet markant færre stemmer i år end i 2007 og 2006. Han mener, at det virker mærkeligt, at der er 167 millioner færre stemmer i 2008 i forhold til året forinden, når der har været så stor fokus på firmaet og ledelsen.

Yahoo afviser i en pressemeddelelse, at selskabet kan holdes ansvarlig for eventuelle fejl i stemmeoptællingen, da denne opgave ikke varetages af firmaet selv.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere