De ansatte i den danske supermarkedskæde Fakta skal fremover bruge deres fingeraftryk, når de skal åbne kassen. Det skriver Jyllands-posten.
Den nye biometriske sikkerhedsprocedure afløser det magnetkort, som de ansatte hidtil har skullet anvende.
Styrken ved biometri er, at metoden tager udgangspunkt i unikke biologiske kendetegn, som for eksempel fingeraftryk eller scanning af øjets iris.
Fakta har omkring 4000 medarbejdere fordelt på 333 butikker. Omsætningen var sidste år på næsten otte milliarder kroner.