Nobelpris-vinder giver mobiltelefoner til fattige

Et besøg i landsbyen Jobra i 1976 fik afgørende betydning for økonomiprofessor Muhammad Yunus. De fattige familier i landsbyen manglede kun nogle få dollar for at gøre sig selvstændige og dermed skabe et indtægtsgrundlag, der kunne ernære alle familiens medlemmer. Det blev startskuddet til Grameen Bank, som låner små pengebeløb til landets fattigste - en model, der sidenhen er blevet kopieret i resten af verden. Men efterhånden som årene er gået er Muhammad Yunus blevet mere og mere overbevist om, at mikrokredit ikke kan løse de fattiges problemer alene. Den anden afgørende forudsætning er at sikre, at alle kan få adgang til it.

»Jeg har snakket om en verden uden fattigdom i lang tid, men informations-teknologien har for alvor overbevist mig om, at det kan lade sig gøre. Nu er der absolut ingen grund til, at en eneste person i verden skal være fattig mere. De fattige rummer både energi og kreativitet, men de kan ikke udvikle deres fulde potentiale, fordi samfundet holder dem nede. De er bonsai-mennesker, som kan vokse til et gigantisk træ, hvis det bliver plantet i den rigtige jord. Og det er her, it kommer ind i billedet. It giver den enkelte mulighed for at gro og nå sit fulde potentiale,« siger Muhammad Yunus, som ComON møder på en travl dag i hans kontor i Dhaka i december 2005.

Den 66-årige økonomiprofessor kritiserer, at dagens it-produkter kun er designet til dem, der allerede er i toppen af samfundet. Ingen af de store it-producenter tænker på den fattige kvinde i landsbyen.

»For mig vil informationsteknologi i de fattiges hænder være ligesom en Aladdins lampe. Du gnider lampen, og den digitale ånd kommer ud og spørger: ‘Frue, hvad kan jeg gøre for dem?' ‘Åh, jeg har så ondt, hvad skal jeg gøre'. Den svarer: ‘De skal snakke med en læge. Jeg kan anbefale et godt hospital, der er gratis.' Det er muligt at bygge en sådan maskine, som hverken kræver at du er it-ekspert eller kan læse eller skrive for at bruge den,« siger professoren.

Mobiltelefoner i landsbyer

Sammen med norske Telenor har Muhammad Yunus startet det meget omtalte Village Phone-program, hvor bankens låntagere kan søge om penge til en mobiltelefon og stille den til rådighed for andre fattige i landsbyerne.

»Alle sagde, at det var fuldstændig vanvittigt at tro, at man kunne tjene penge på at give mobiltelefoner til fattige kvinder på landet. Men vi troede på ideen og håbede på, at vi kunne nå op på 30-40.000 telefonkvinder i løbet af nogle år. I dag er der omkring 200.000 telefonkvinder, og til næste år vil tallet sikkert være fordoblet. Når telefon-kvinden bruger sin telefon, ser hun ikke sig selv som en specialist i telefoner - hun ved bare, hvordan det skal gøres, ligesom hun ved hvordan høns eller kvæg skal opdrættes. Hun behøver ikke bekymre sig om, hvordan telefonens indre fungerer, ligesom hun ikke tænker på, hvordans koens mave eller hjerte fungerer,« siger Yunus.

Han håber at mobiltelefonerne kan være med til at sikre landsbyboerne større politisk indflydelse og give dem mulighed for at følge med i de beslutninger, der kan påvirke deres dagligdag. Den næste udfordring bliver at få internet ud i landsbyerne.

»Mobiltelefonerne fra GrameenPhone kan også bruges til at hente informationer fra internet, så det er helt naturligt, at telefonkvinderne som det næste må blive til internetkvinder. Vi har allerede etableret de første internet-centre i landsbyerne. Men jeg tror, at internet og telefoni gradvist vil smelte sammen, så der ikke længere vil være tale om to forskellige kommunikations-former,« forudsiger Yunus.

Ip-telefoni er forbudt

Foruden Grameen Bank har professoren startet en lang række selskaber og organisationer, som arbejder med forskellige veje til fattigdoms-bekæmpelse. Et af de nyeste er det profitorienterede it-selskab Grameen Software, der blandt andet har samarbejdet med danske Metrocomia.

»Der er ingen forskel på unge i Indien, Bangladesh, Pakistan eller noget andet land i verden. Du finder de samme energiske og kreative unge mennesker, som brænder efter at komme i gang. Vi har aldrig krævet vores del af det gigantiske outsourcing-marked. Hvis vi blot kan få fem procent af markedet, så vil det skabe tusindvis af jobs til unge mennesker her i landet. Og jeg ser ingen grund til, hvorfor vi ikke kan få endnu mere. Verden er ikke en fan af Indien - verden er en fan af kvalitets-arbejde,« siger Yunus.

Men indtil videre må it-selskaberne i Bangladesh kæmpe med forældet lovgivning, der slet ikke tager højde for den seneste teknologiske udvikling. Selvom regeringen har lovet at legalisere ip-telefoni er det stadig forbudt at bruge tjenester som Skype til at ringe over internet i Bangladesh. Professoren kommer spørgsmålet i forkøbet og bringer selv ip-telefoni på banen som et af de problemer, der skal løses for at sikre it-væksten i landet.

»Regeringen har også fremlagt et lovforslag om intellektuel ejendomsret, som desværre mangler at blive godkendt i parlamentet. Der er nogle interessegrupper, som tjener penge på at kopiere og forsøger at forsinke loven. Men regeringen ved, at respekt for ophavsret er nødvendig for at tiltrække investeringer. Vi kan ikke forvente at få opgaver fra udlandet, hvis kunderne ikke kan være sikre på, at lovgivningen beskytter mod kopiering,« siger Yunus.

En tur gennem computerbutikkerne i Dhaka bekræfter, at kopisoftware sælges til spotpriser, mens det er stort set umuligt at opdrive et originalt produkt. Og det er næppe sandsynligt at der ville være et stort marked for et program som Microsoft Office, der koster mere end de fleste bangladeshere tjener på et helt år.

Fakta: Grameen Bank

FN har udråbt 2005 som internationalt år for mikrokredit. Det var professor Muhammad Yunus, der opfandt det moderne mikrolån i 1976 og videreudviklede konceptet gennem sin egen bank, Grameen Bank. I dag har banken mere end fire millioner låntagere og en tilbagebetalingsprocent på næsten 99 procent. Langt de fleste af låntagerne er kvinder, som traditionelt er de dårligst stillede i Bangladesh. Grameen Bank modtager ikke længere donationer fra udenlandske hjælpe-organisationer, men opfordrer i stedet sine medlemmer til at spare op for at skabe balance mellem ind- og udlån. Grameen-familien omfatter blandt andet internet-udbyderen Grameen Communications, mobiloperatøren GrameenPhone og it-selskabet Grameen Software.

ComON mødte professor Muhammad Yunus under et besøg i Bangladesh i december 2005. Interviewet har tidligere været bragt i IT-avisen ComON.