HP dominerer dansk pc-marked

HP sidder på 32 procent af det danske marked, hvor Apple cementerer position i top fem.

Med en samlet markedsandel på 32 procent er HP klart den største spiller på det danske pc-marked. Det viser IDC-tal fra første kvartal af 2010. Acer har en markedsandel på 19 procent, mens Lenovo slutter top tre med en markedsandel på 14,5 procent.

Hos HP er der glæde over igen at være en klar nummer et på det danske marked.

»Vi har efter en turbulent tid fået fokus på bolden igen. Sammen med de store spillere inden for detailhandlen har vi øget vores samlede salg. Det skyldes blandt andet en række målrettede initiativer som etablering af shop-i-shop i danske butikker, hvor kunderne betjenes af specialuddannede medarbejdere,« udtaler pc-direktør Henrik Sinnbeck hos HP.

Ifølge IDC er der heller ikke de store overraskelser i tallene fra første kvartal.

»Der er forholdsvis få ændringer i markedet. Det er det sædvanlige billede, hvor det stadig er privatmarkedet, der trækker salget, selv om erhvervsmarkedet også er vokset en lille smule,« siger research manager hos IDC Nordic, Anders Elbak.

Han fortæller, at i top fem er Acer den spiller, der er vokset mindst, mens Apple står for en vækst på næsten 50 procent og placerer sig i top fem med en markedsandel på seks procent.

Dell, der tidligere var en seriøs udfordrer til HP, har som listens nummer fire en markedsandel på 10 procent på det danske marked.

Lenovo har formået at cementere sin placering, som nummer tre på det danske marked.

»Lenovo holder sig stabilt. På erhvervsmarkedet ligger Lenovo stadig godt, hvor de er størst på de bærbare. I takt med at erhvervsmarkedet er gået i stå, har de samtidig fået øget salget f de små netbooks, og derfor fastholdt de positionen i top tre, « siger Anders Elbak.

Hverken Toshiba eller Fujitsu er med i top fem på det danske marked. Blandt dem, der kæmper om at komme op i top fem har Samsung mest medvind i øjeblikket.

»Udenfor top fem er det Samsung, Asus, Toshiba og Fujitsu, der kæmper om pladserne. Her har Samsung får den største vækst, mens Fujitsu, Toshiba og Asus er gået lidt tilbage,« siger Anders Elbak.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere