Windows 7 RC begejstrer anmelderne

De første anmeldelser af Windows 7 Release Candidate er positive, men det ellers så stabile styresystem kan blive tvunget i knæ af dårlige drivere.

Siden sidste uge har alle haft mulighed for at hente og teste den næste færdige Release Candidate af Windows 7, og selvom det måske er lidt unfair at anmelde et produkt, der ikke er helt afsluttet, så begynder anmeldelserne af RC'en alligevel at myldre frem. Og generelt er anmelderne fulde af begejstring over det seneste styresystem fra Redmond.

Microsoft har denne gang leveret et solidt, stabilt og slank styresystem - »Windows 7 er det bedste styresystem Microsoft nogensinde har produceret,« lyder det således i denne anmeldelse hos TechCombo.

Nu har der efterhånden været sagt og skrevet meget om hardwarekravene, og anmelderne konkluderer da også samstemmende, at Windows 7 RC er hurtigere end Vista på den samme hardware. De officielle mindstekrav er en 1 GHz processor, 1 GB hukommelse og 16 GB hukommelse for 32-bit-udgaven.

Hvis man vil installere 64-bit-versionen af Windows 7, så kræves der mere hukommelse og mere harddiskplads. Men det er også logisk, for en af fordelene ved at køre 64-bit er netop at styresystemet understøtter mere end 4 GB hukommelse.

Selvom Windows 7 RC betegnes som stabilt, så kan dårlige drivere stadig tvinge systemet i knæ, som TechRadar noterer i sin anmeldelse. AMD har allerede meldt ud, at man er klar med en driver til sine grafikkort der er certificeret til Windows 7, og andre hardware-producenter ventes at følge efter inden længe.

Installationen skulle være hurtigere end under både Vista og Windows XP. Det kan angiveligt klares på 16 minutter, hvor Vista tager 19 minutter og XP kræver 45 minutter. Men her er der selvfølgelig store forskelle afhængig af systemets konfiguration.

Hos tyske Golem har man testet en installation af Windows 7 RC på en netbook. Der er tale om en Asus Eee PC 1000H med 1,6 GHz processor, 1 GB hukommelse og integreret grafik fra Intel. Nu skulle man måske tro, at denne skrabede konfiguration vil få Windows 7 til at køre i sneglefart. Men faktisk viser testen, at Windows 7 kører hurtigere end XP på en netbook.

Systemet bliver dog langsommere, når først man har startet et par programmer, og her kommer de 1 GB hurtigt til at udgøre en begrænsning. Her vil 2 GB være et realistisk minimum. Og igen bemærker anmelderne, at der mangler kompatible drivere. Men det kan næppe undre, for der er trods alt stadig mere end et halvt år til den forventede lancering af Windows 7.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis