Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Her er de syv danske e-startups på ny top 100-liste

Her er de friske danske it-selskaber, der vækker opsigt ude i verden.

Syv danske it-iværksættervirksomheder er blandt de mest interessante i Europa. Det er bloggen TechCrunch Europe og den britiske avis The Telegraph, som har haft vovemodet til at sammenføje en liste over 100 af Europas hotteste e-start ups, og altså også finder danske virksomheder værdige til listen.

Nogle af de danske virksomheder har dog efterhånden nogle år på bagen og kan næppe betegnes som iværksættere længere.

Just-Eat er et af de ældre danske selskaber på listen. De var også på sidste års liste fra TechChrunch. De to sidste danskere, som har været med i de godt 10 år, madbestillings-virksomheden har levet, er dog i mellemtiden blevet købt ud af profesionelle investorer. Det er medstifter Jesper Buch og angel investoren Carsten Mikkelsen, som for nyligt blev købt ud. De fleste i ledelsen af det nu London-baserede selskab er dog stadig danske.

Også Unity3D, som blev født i Danmark for 10 år siden, men nu har hovedkvarter i San Francisco og udviklingskontor i København, Baltikum og Storbritannien, står på listen. Unity 3D laver en spilmotor, som blandt andet benyttes af spilfirmaer som EA Games, som har ry for at fungere godt - og ofte benyttes af små spiludviklere til at lave spil til smartphones.

Secunia, som netop har afsluttet deres 8. regnskabs år, kan heller ikke kaldes for en opstartsvirksomhed, men de er også på listen. Firmaet laver scannings- og patchværktøj til at finde svagheder som følge af uopdaterede programmer.

Tre andre danske firmaer, som har fundet vej til listen, kan bedre betegnes som start ups.

Det mest kendte er nok kundeservice-selskabet Zendesk, som blev stiftet i Danmark  for fire år siden af Mikkel Svane, Alexander Aghassipour og Morten Primdahl. Siden har de fået investeringskapital fra flere investeringsselskaber og flyttet til San Francisco. Zendesk tilbyder kundeservice som Software-as-a-Service, hvilket er attraktivt for små virksomheder, der blot skal have et lille, velfungerende system, som er nemt at etablere.

Danske Tradeshift, der har fået en del international opmærksomhed, står også på listen. De tilbyder digital fakturering, så virksomheder slipper for at printe pdf'er ud og lægge dem i store bunker til udbetaling i regnskabskontoret. Tradeshift holder til i København.

Podio er også nye på listen. Deres nye samarbejdsplatform, som er en form for Facebook for virksomheder, er netop sprunget ud af beta ved et lanceringsevent i San Francisco. De holder til i København, men har planer om at etablere et kontor i San Francisco.

Flybilletsøgemaskinen Momondo er også blevet fundet værdig til listen. Det fem år gamle København-baserede selskab er dansk-født, men blev sidste uge opkøbt af britiske Cheapflights Media. Søgemaskinen er blevet rost for at finde de billigste flybilletter og have en overskuelig brugerflade, selv om de ikke endnu har tilføjet en funktion til at mellemlande i bestemte lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere