Ingen særudgave af Windows 7 uden browser til Europa

Nu er det officielt: Der kommer ikke en særlig udgave af Windows 7 uden browser til de europæiske forbrugere. Microsoft har droppet sin plan om at lancere Windows 7 E i Europa. I stedet får europæerne nu den samme udgave af Windows 7 som resten af verden ? med browser.

Microsoft vil alligevel ikke sende en særlig udgave af sit kommende styresystem Windows 7 uden internet-browser på markedet i Europa. Det er nu officielt bekræftet af Microsofts juridiske chef, Dave Heiner, i dette blogindlæg.

Det er EU-sagen om koblingen mellem styresystem og browser, som tilbage i juni fik Microsoft til at annoncere at de europæiske forbrugere ville få en særlig browserløs udgave af styresystemet, Windows 7 E. Denne særudgave skulle kun sælges i Europa.

Microsoft fortalte i juni, at pc-brugerne efter installation og aktivering af Windows 7 E selv kunne vælge at installere Internet Explorer eller en anden browser. På den måde håbede Microsoft at tilfredstille EUs krav om at fjerne båndene mellem Windows og IE.

I sidste uge kom Microsoft så med et andet forslag. Fremover skal brugerne præsenteres for et skærmbillede, hvor man kan vælge hvilken browser der skal installeres. Denne menu kommer frem når Windows startes første gang på en ny computer.

Listen over mulige browsere skal så foruden Microsofts egen Internet Explorer også indeholde alternative produkter som Firefox, Chrome, Opera og Safari. Brugeren kan selv vælge, hvilket program der skal køre som standardbrowser, og det bliver også muligt helt at deaktivere IE.

Forslaget blev modtaget positivt af EU-Kommissionen, som nu vil undersøge det nærmere. Men Microsoft vil ikke vente, indtil EU har besluttet sig. Softwarefirmaet har nu besluttet at droppe Windows 7 E og i stedet levere den samme udgave af Windows 7 i Europa som i resten af verden – med browser.

Ifølge Microsoft har man taget denne beslutning efter feedback fra computer-producenterne, som frygter forvirring hos kunderne, hvis softwarefirmaet først lancerer Windows 7 E uden browser og senere kommer med en version der indeholder en browser.

Hvis EU-Kommissionen godkender forslaget om en ”ballot screen” – altså en menu, hvor brugeren kan vælge browser – så vil Microsoft distribuere denne funktion som en softwareopdatering til alle Windows 7-brugere i Europa. Det gælder både, hvis man har købt styresystemet præinstalleret eller som et selvstændigt produkt.

Microsoft har også leveret en nærmere beskrivelse af, hvordan denne ”Web Browser Ballot” helt præcis skal fungere. Kort tid efter den nye Windows-pc bliver aktiveret første gang, sender Microsoft en softwareopdatering over nettet, hvor brugeren bliver præsenteret for en liste med de mest udbredte browsere – i Microsofts eksempel er det IE, Firefox, Safari, Chrome og Opera.

 

Denne menu vises som en webside. Brugeren kan til enhver tid vende tilbage til denne side og skifte browser. Brugeren kan vælge at installere nye browsere og bestemme, hvorvidt IE skal deaktiveres. Denne ”Web Browser Ballot” skal også distribueres til alle europæiske brugere med Windows XP og Vista installeret på computeren.

Dette er dog betinget af, at EU-Kommissionen stadig mangler at godkende forslaget. Microsoft tilføjer at Windows 7 E kan komme på bordet igen, hvis forslaget bliver forkastet. Den korte tid inden lanceringen af Windows 7 til oktober betyder dog, at der næppe bliver tid til at fremstille en særudgave af styresystemet til Europa.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere