Ingen bredbånd til statsansatte

Både privatansatte og ansatte i kommunerne kan få tilbudt medarbejderbredbånd af deres arbejdsgiver. Og skattereglerne forhindrer heller ikke de statsansatte i at få samme mulighed. Men det gør finansminister Thor Petersen. Efter mere end et års overvejelse er ministeren og Personalestyrelsen kommet frem til at det ikke kan lade sig gøre.

»Af principielle årsager mener Finansministeriet ikke, at staten bør stille medarbejderbredbåndsordninger til rådighed for de ansatte. Dette skyldes navnlig, at ordningerne i givet fald vil indebære en udvidelse af de statslige institutioners driftsbevillinger via skattesystemet. Herudover er de reelle omkostninger for statskassen ved en sådan ordning ikke synlige, hvilket ikke er i tråd med budget- og regnskabsprincipper i staten,« skriver finansministeren i et svar i Folketinget til Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann.

Og det svar forstår man ikke hos fagforeningen Statsansattes Kartel.

»Det er komplet uforståeligt, at regeringen lægger sådan en holdning for dagen, samtidig med at den ønsker at digitalisere Danmark, give hele landet - og ikke mindst det offentlige område - et digitalt kompetenceløft. Er alle de fine ord om digitalisering og kompetenceudvikling alene tomme ord? De statsansatte må opfatte det sådan. Her var netop muligheden for at tilgodese de medarbejdere, som ikke via deres opgaver får stillet en hjemmearbejdsplads til rådighed,« siger Peter Waldorff, formand for kartellet, der er paraplyorganisation for en lang række fagforeninger på det statslige område.

Fagforeningen forstår ikke hvordan afvisningen hænger sammen med de andre digitale projekter i staten.

»Vi har vist vores positive samarbejdsvilje i forbindelse med Finansministeriets projekt med digitale lønsedler for alle statsansatte. Vi samarbejder også om udviklingen af et offentligt IT-kompetencebevis - også her ville der være masse af perspektiv i at understøtte den satsning med medarbejderbredbånd. Jeg kan derfor ikke se sammenhængen i regeringens handlinger vedrørende digitalisering,« siger Peter Waldorff, der peger på at afvisningen ikke ligefrem stiller staten bedre i kampen om fremtidens arbejdskraft.

»Regeringen har åbenbart ingen intentioner om, at det statslige arbejdsmarked skal være på omgangshøjde med resten af arbejdsmarkedet. Det tegner ikke godt i den konkurrence, der er og kommer om arbejdskraften,« påpeger Peter Waldorff.

I den nye statslige skatteenhed Skat, der består af både tidligere kommunalt ansatte og statsansatte medarbejdere, betyder afvisningen af statsligt medarbejderbredbånd forskelsbehandling mellem medarbejderne. For de tidligere kommunalt ansatte beholder deres rettigheder, så som bredbåndsordninger, mens de statsansatte må se langt efter tilbuddet.

Og netop den forskelsbehandling finder Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann urimelig.

»Det er ikke rimeligt at man fastholder et A- og et B-hold. Jeg er dybt skuffet over ministerens beslutning. Man kunne bare have lavet en post i statsinstitutionernes regnskaber, hvor det fremgik,« siger Jørn Dohrmann, der ikke giver meget for finansministerens forklaring på hvorfor det ikke kan lade sig gøre.

»Staten har et megaoverskud, og så kan man ikke en gang til gode se de der arbejder i staten. Det er ikke pengene, men derimod viljen det kniber med,« siger Jørn Dohrmann.