Artikel top billede

Kina skærper overvågning af trådløse net

Nu skal hoteller og restauranter i Kina overvåge trafikken i trådløse netværk.

Kina strammer nu grebet om nettet igen. Fremover skal restauranter, barer, hoteller og andre udbydere af offentlige trådløse hotspots forpligtes til at købe og installere et nyt statsligt overvågnings-system. Prisen for softwaren på op mod 20.000 kroner kan tvinge mange mindre udbydere til at lukke deres trådløse net. Det ventes især at ramme små cafeer, der næppe har råd til at betale det store beløb for overvågnings-softwaren.

Ligesom i mange andre lande er det efterhånden en selvfølge at kunne koble sig på nettet trådløst på restauranter og andre offentlige steder i Kina. Men det kan altså ændre sig nu. Myndighederne truer med at ejere af trådløse netværk kan risikere bøder eller få inddraget deres licens til at drive forretning, hvis de ikke installerer softwaren.

Det er uklart om Kina vil håndhæve de nye regler i andre byer end Beijing, hvor de allerede er trådt i kraft, skriver New York Times. Softwaren sørger angiveligt for at myndighederne kan se hvem der logger sig på de trådløse netværk og overvåge deres færden på nettet.

I forvejen er der meget streng internet-censur i Kina, som ellers er det land i verden der har flest internet-brugere. Det menes at mere end en million websteder bliver blokeret af myndighederne – herunder også skumle sites som Youtube, Facebook og Twitter.

Google har længe kæmpet med den kinesiske censur og besluttede til sidst at trække sig ud af Kina, hvor den nationale søgemaskine Baidu dominerer.

Der er kommet nye regler som begrænser privatpersoners mulighed for at oprette deres egne websider, og man skal fremvise sine id-papirer for at bruge nettet i offentlige internet-cafeer.

Det ser ud til at de nye regler skal lukke et af de sidste ”huller” i den kinesiske internet-mur – nemlig muligheden for at koble sig på nettet over offentlige trådløse net uden at skulle registrere sig først.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere