TDC irriteret over Telias 4G-snigløb

Telegigant taget på sengen - mangler selv dongles.

TDC blev torsdag overrasket af Telia som stik mod en tidligere udmelding lancerede LTE - af nogen kaldet 4G - som det første teleselskab i Danmark.

Telegiganten TDC's klare mål var at komme først på det danske marked med LTE. De fortalte for en måned siden, at de vil lancere allerede i starten af den nye år.

Konkurrenterne ville først lancere senere. Det var løgn, i hvert fald fra Telia. Eller også skubbede det svensk-ejede selskab datoen månedsvis frem, da de hørte om TDC's planer.

"De har gjort det godt. De har været hurtige," siger TDC's netdirektør, Jess Ibsen.

"Det er da irriterende, men overordnet er det positivt, at vi får LTE lanceret i Danmark. Om det er 14 dage før eller siden, det betyder ikke helt så meget," siger han.

 

TDC vil ikke have ry for at være sidst

Når Danmarks suverænt største telefirma benhårdt gik efter at komme først, skyldtes det TDC's langsomme udbygning af 3G i sin tid ikke måtte gentages. Dén situation ville TDC ikke stå i igen, forklarer netdirektøren.

Egentlig er det ikke nettet, der volder problemer for TDC. Det er en mangel på dongles. TDC har planlagt at lancere LTE-nettet kommercielt i starten af januar, men mobilselskabet har i første ombæring kun 500-600 usb-dongles til salg. De bliver solgt til udvalgte erhvervskunder og derudover til privatkunder efter først-til-mølle-princippet. I februar har TDC fået at vide, at de vil få en større sending i tusinderne - altså i et antal, som står mål med efterspørgslen, forventer Jess Ibsen.

Han bider desuden mærke i, at Telia har LTE-net i de fire største byer, København, Aarhus, Aalborg og Odense. TDC har LTE-net i to byer ekstra, Kolding og Esbjerg.

 

Problemer med dongles

Teleselskaberne, inklusiv Telia, har hidtil forklaret, at både mangel på antal og kvalitet i usb-dongles var skyld i den langsomme LTE-lancering.

"En fjerdedel af dongles af samme type, som vi har haft til test, har haft de problemer," forklarer Jess Ibsen.

Problemet opstår, når brugeren skifter fra en LTE-mast til en 3G- eller 2G-mast. I nogle tilfælde fungerer overgangen ikke glidende, og brugeren må derfor koble på igen. Jess Ibsen vil ikke spekulere i, om Telias dongles, Samsung GT-B3730 4G, som de nu sælger, kan lide af samme type børnesygdomme.

"Jeg tror, at vi allesammen krydser fingre for, at dem, vi får i det nye år, er i orden," siger Jess Ibsen.

TDC's netdirektør anslår, at også Telia kun har et lille antal af usb-dongles på lager på nuværende tidspunkt. Når Telia har haft held til at få fat på dongles før TDC, skyldes det, at Telia var verdens første selskab til at lancere LTE i Stockholm og Oslo allerede for et år siden, vurderer han.

"Der er ingen tvivl om, at de har haft gavn af, at Telia lancerede som det absolut første selskab i verden," siger Jess Ibsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere