Microsoft Azure bag Apples iCloud?

Tilsyneladende bruger Apple en Microsoft-service for at få sin iCloud til at flyve ind i skyerne.

To tidligere dødsfjender er tilsyneladende gået i skyen sammen.

Apple benytter Microsofts Windows Azure-cloud og til dels også Amazon-skyen til storage i forbindelse med lanceringen af sin stærkt omtalte iCloud.

Dermed tyder meget på, at Apple ikke kører iCloud fra sit fem milliarder kroner cloud-datacenter i North Carolina, som de fleste ellers havde gættet på i første omgang.

Det skriver InfiniteApple.com, som dog også noterer sig, at da iCloud stadig er i betatest-fasen, kan meget ændre sig mod den endelige lancering.

Fandt beviset i en tekststump
Beviset for, at iCloud kører på Windows Azures platform-as-a-service har InfiniteApple fundet, da folk tilknyttet sitet via iPhone-telefoner med betakopier af iOS 5 sendte en billedfil frem og tilbage mellem hinanden.

De fandt en netværkspakke, der blandt andet indeholdt følgende tekst-stump:

HTTP/1.1 201 Created
Content-MD5: [redacted]
Last-Modified: [redacted]
ETag: [redacted]
Server: Windows-Azure-Blob/1.0 Microsoft-HTTPAPI/2.0
x-ms-request-id: [redacted]
x-ms-version: 2009-09-19
Date: [redacted]
Connection: close
Content-Length: 0

Du kan se hele tekstdumpet her. (sitet er p.t. utilgængeligt)

Internet Explorer på iPhone?
"Trafikken viser helt tydeligt brugen af Azure til hosting. Vi tror ikke på, at iCloud gemmer konkret indhold. Derimod linker den (iCloud, red.) til uploadet indhold," skriver Paul Paliath fra InfiniteApple.

En humoristisk kommentator til artiklen har bemærket, at Apple næste gang også vil skifte sin Safari-browser ud med Microsofts Internet Explorer i selskabets iPhone.

InfiniteApple kan udover Azure-historien også berette, at Apple er blevet sagsøgt for brugen af iCloud-navnet. Søgsmålet kommer fra iCloud Communications.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis