Canon-fyringer udløser raseri

Canons fyring af 14 serviceteknikere, heriblandt 3 tillidsfolk, ryster fagforeningen Dansk Metal, der aldrig har set noget lignende.

Fagforeningen Dansk Metal er dybt chokeret over den måde kamera- og printerproducenten Canon har håndteret fyringen af 14 serviceteknikere på.

»Det minder om arbejdsgiverpolitik fra begyndelsen af det forrige århundrede,« siger næstformand Preben Christensen fra Dansk Metals afdeling 13.

Fortsatte underskud i den danske forretning betød at Canon mandag fyrede 14 ud af 107 serviceteknikere, heriblandt tre tillidsfolk.

»Vi har ikke set noget lignende før,« siger Preben Christensen til ComON. Han undrer sig over at det kun er serviceteknikerne, der har måttet bøde for Canons underskud.

Metal mener desuden at Canon ikke vil samarbejde med tillidsfolkene og ikke have nogle arbejdstidsregler.

Det afvises af Canon Danmarks direktør Henrik Møller-Christensen.

»Vi vil meget gerne samarbejde og vi har et ganske udmærket samarbejde med tillidsfolkene i Canon. Med hensyn til arbejdstiden er sagen den, at vi sidste år opsagde en lokalaftale og førte teknikerne over på industriens funktionæroverenskomst, som Metal også har tilsluttet sig. Det giver mulighed for mere fleksibilitet, som mange teknikere også har ønsket sig,« understreger Henrik Møller-Christensen, der desuden tilføjer at det ikke kun er serviceteknikerne, der har måttet holde for som konsekvens af firmaets fortsatte underskud. Også andre dele af organisationen er blevet tilpasset i de sidste par år.

Metal mener at Canons underskud i 2005 ikke kun kan lastes serviceteknikerne. Problemer med et nyt Oracle-system har betydet at teknikerne ikke har kunnet lave noget i halve dage af gangen.

»Det er rigtigt nok. Canon Danmark har været pilotland i Europa for det nye system. Da vi introducerede det fungerede det ikke godt nok. Men det gør det nu, og det er ligeledes indført i tre andre lande,« forklarer Henrik Møller-Christensen.

Efter nyheden om de fjorten fyringer nedlagde serviceteknikerne arbejdet mandag og tirsdag.

Ifølge Dansk Metal er en række sager i kølvandet på Canon-fyringerne på vej til arbejdsretten.

»Vi er parat til at tage sagerne, hvis Metal ikke mener vi har handlet korrekt,« siger Canon-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis