Klumme: Go east!

Hvis Per Palmkvist Knudsen skulle starte et stort IT-eventyr i dag, ville han etablere sin virksomhed i uskønt øst-europæisk betonslum, for det bliver aldrig eksport af it-udvikling vi kommer til at leve af i Danmark, fremfører han.


"Go West, young man" sagde den amerikanske politiker og redaktør Horace Greeley. Det var en opfordring til alle raske unge mænd om at gribe muligheden og tage ud for at kolonisere det vestlige Amerika.

Det gjorde min familie ikke. Så i dag sidder jeg i et velfærdssmørhul - omgivet af verdens lykkeligste befolkning, hvis man skal tro mange undersøgelser. Mulige undtagelser er dem, der brænder biler, containere og solcentre af. Eller fylder sig med lykkepiller.

Samtidig bryster vi os af, at vi er verdens bedste IT-nation. Et mystisk udsagn! Som Dorte Toft har skrevet, så svarer det til, at vi kalder os verdens bedste portvinsnation blot fordi vi drikker rigtigt meget kvalitetsportvin.

Dagens politikere er optaget af at overbyde hinanden i hurtige løsninger på selv de mindste problemer. Så længe det giver sendetid. De burde tage arven op efter Horace Greely og opfordre alle engagerede og dygtige IT-professionelle til at rejse mod øst. For her er fremtidens muligheder.

Årsag: En EU-undersøgelse viser ifølge epn.dk, at 76 procent af danske virksomheder outsourcer deres it-funktioner helt eller delvist.

Hvorfor sker det?

Nogle virksomheder gør det, fordi det de synes, at IT er en alt for stor hovedpine. Så outsourcer de typisk hele molevitten med servere, pc'er, mus og mænd.

Andre virksomheder outsourcer opgaver, fordi de ikke kan få tilstrækkelige mængder ressourcer - til den rigtige pris.

Få timers flyvning mod øst er situationen en anden. Janus Friis og Janos Flösser er bare nogle af de mange danskere, der har fundet udviklingsressourcer i de tidligere øst-bloklande.

I JP/Politikens Hus er vi ved at starte udviklingsteams i Ukraine, der skal arbejde tæt sammen med vores egne udviklere. Selvom der er nye ekstraomkostninger i form af yderligere specifikation, ledelse, kvalitetssikring og rejseomkostninger, så er den samlede timeomkostning ca. 250 kr i timen. I Danmark er den interne timeomkostning typisk over 500 kr, når alt er regnet med.

Hvis jeg skulle starte et stort IT-eventyr i dag, så ville jeg etablere min virksomhed i uskønt øst-europæisk betonslum. I stedet for en i kælderlejlighed i trygge og kønne København. For østpå er der folk, der brænder for at kode (ikke mærkeligt med den by-arkitektur!). Og til en pris der kan tjenes hjem igen.

Så hvis du vil være den næste danskfødte IT-milliardær, så er mit råd til dig: Go East!

Hvad vi andre lamme-lykkelige hjemmefødninge skal leve af i fremtiden, det må tiden vise. Men det bliver ikke af storeksport af IT-udvikling. Måske vi skulle satse mere på landbrug, nu hvor fødevarepriserne stiger?

Per Palmkvist Knudsen er IT-direktør i JP/Politikens Hus. A/S




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere