Indgreb mod fildeling kan gøre internettet dyrere

Pirate Bays modtræk mod lukningen af fildelernes internet hedder kryptering. Dermed startes et våbenkapløb, hvor ISP'erne må anvende stigende ressourcer på overvågning og dekryptering af kundernes trafik, advarer branchefolk.

Frankrigs og Englands kommende indgreb mod fildeling kan få vidtrækkende konsekvenser for internetbrugere i mange andre lande.

Hvis den franske model med lukning af fildelernes netforbindelse eller den lidt mildere britiske variant med neddrosling af forbindelsen, bliver udbredt til andre lande, for eksempel Danmark, så vil fildelings-folk som Pirate Bay stifter Peter Sunde svare igen med kryptering.

Overfor ComON erkender han, at den seneste udvikling er alvorlig, og at det har gjort indtryk, at britiske ISP'er har indgået en frivillig ordning om at begrænse fildeling.

Adspurgt om Pirate Bays modtræk mod de varslede indgreb svarer han "kryptering".

»Vi er allerede i gang med at se på mulighederne for at bruge kryptering. Hvis folk får problemer med at få adgang, så er det den eneste løsning,« siger han.

Pirate Bay-stifteren erkender, at det vil gøre trafikken tungere og mere vanskelig at håndtere, hvis torrents over en bred bank skal krypteres, men ikke desto mindre er det en proces, der vil blive sat i gang, hvis flere lande indfører den franske model, der også kendes som "3 strikes and you'r out".

»Det er jo ikke kun op til os, om bit torrents skal krypteres, men vi arbejder på det. Mit eget estimat er, at det meste vil være krypteret inden for et år fra nu af,« lyder det fra Peter Sunde.

Hvis den forudsigelse holder stik, vil internetleverandørerne kunne blive tvunget ud i et våbenkapløb, som kun kan gøre internettet dyrere for den almindelige bruger. De siger flere branchefolk, som ComON har talt med.

Mens den franske regering er langt fremme med 3 strikes and You'r out modellen, har britiske myndigheder fået 11 af landets store ISP'er til at indgå en frivillig aftale om at begrænse fildeling, blandt andet ved at "neddrosle" netforbindelserne til folk, der gentagne gange gribes i at sende eller modtage ulovlige filer. I begge tilfælde indebærer modellerne, at folks internettrafik skal overvåges med henblik på at afsløre ulovlige filer.

For overhovedet at kunne foretage denne overvågning, må teleselskaberne foretage en såkaldt deep packet inspection. Det vil sige, at hver eneste datapakke, der anvendes i brugernes internetrafik, i princippet skal analyseres.

»Deep packet inspection vil give nogle store omkostninger til teleselskaberne, og de vil blive nødt til at sende regningen videre til brugerne. Og hvis fildelerne svarer igen med kryptering, så vil ISP'erne blive tvunget til at prøve at bryde krypteringen, hvilket fildelerne sikkert vil svare igen på med stærkere kryptering - og så videre. Det bliver et våbenkapløb,hvor omkostningerne hele tiden stiger og stiger,« siger formanden for FDIH, Claus Hjorting.

Præcist samme vurdering kommer fra Mogens Ritsholm, telechef i TDC.

Han slår fast, at teleselskaberne er meget lidt glade for at skulle overvåge deres kunder, og at det vil være en administrativ og økonomisk byrde, hvis de alligevel blev tvunget til det.

»Man skal jo tænke på, at fildelings-begrebet betyder, at det i princippet er alle, der udveksler filer med alle. Derfor ville man skulle ind og kigge på al trafik hos samtlige kunder. Det kræver nogle ressourcer at overvåge alt det indhold - navnlig når vi gerne vil tilbyde folk linjer på 50 mbit,« siger han.

Hvorvidt det overhovedet vil være muligt BÅDE at overvåge al trafik gennem deep packet inspection real time og samtidigt bryde krypteringen af den trafik, der stammer fra torrent-netværk, er dog endnu et et åbent spørgsmål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel