Bjørn Standhart, senior konsulent ved Siemens IT Solutions and Services, anslår, at et biometrisk borgerkort måske kommer i 2015, fordi det vil tage så lang tid at overvinde den frygt, uvidenhed og skepsis blandt både politikere og den generelle befolkning, som biometriens udbredelse først skal overvinde, før det danske samfund er parat.
»Jeg kan slet ikke se, hvordan man vil rationalisere hele den offentlige administration, hvis ikke man har et borgerkort« siger han.
Bjørn Standhart tror, at et biometrisk borgerkort vil løse en masse problemer for Danmark som samfund. Et sådant kort vil være meget som et sygesikringsbevis, men kan tjene flere formål. Det kan for eksempel også fungere som kørekort eller lignende.
»Hvis du for eksempel kommer på hospitalet, så ville et biometrisk borgerkort være den unikke nøgle til hurtigt at hente information om patienten. I stedet for at vente måske tre timer, så er man i gang efter tre minutter, fordi man allerede har alle de relevante data.«
Bjørn Standhart mener også, teknologien kan bruges til den digitale signatur, som bruges til at identificere sig med overfor offentlige systemer online. I dag gøres det via software, som lægges ned på brugerens pc.
»Det betyder, at enhver, der stjæler din pc og hacker den, kan bruge din digitale signatur, hvis han får fat i dine koder, og det kan han sandsynligvis,« vurderer Bjørn Standhart og fortsætter:
»Hvis man havde lagt sin digitale signatur i et kort baseret på biometri, så ville det ikke gøre noget, at han stjal din pc, fordi han ikke kan genskabe dine biometriske data.«
Bjørn Standhart beskriver et sådant kort som et nøgle, hvor dine koder og funktionalitet er samlet et sted, men hvor der ikke er lagret ret mange personlige data, og som ikke kan bruges af andre end ejeren, fordi det kræver biometriske data at kunne bruge, som kun ejeren kan være i besiddelse af. Det kræver ikke nødvendigvis en ny kortlæser, da information kan lægges på en USB-nøgle, som kan aflæses på enhver pc.
Hvordan et biometrisk borgerkort så vil se ud i praksis er uvist, men der er flere muligheder. Siemens har for eksempel selv et "smartcard", hvorpå der kan lagres forskellige data. Kortet er låst og kan ikke ændres, så nye data kræver et nyt kort. Fordelen ved sådan et kort er, at ejeren altid har sine data på sig. Der lagres dermed ikke nogle data centralt, og chippen kan ikke omprogrammeres.