Artikel top billede

Gartner: Tavlecomputere er mest hype

Tavlecomputere, cloud computing og 3D-fjernsyn er nogle af de teknologier, der ligger i toppen af Gartners hype cycle.

Gartner har udgivet sin seneste rapport over forskellige teknologiers modenhed - den meget omtalte hype cycle. Denne kurve starter med opfindelsen af en ny teknologi - den såkaldte "technology trigger" - og fortsætter med at stige indtil forventningerne topper i den såkaldte "peak of inflated expectations", hvorefter interessen falder igen og munder ud i "trough of disillusionment".

Herefter følger en fase, hvor teknologiens potentiale bliver vurderet mere realistisk og ender på det stabile "plateau of productivity".

Blandt de teknologier hvor interessen topper lige nu er tavlecomputere som iPad, cloud computing, trådløs strøm og 3D-fjernsyn. Her er forventningerne altså ifølge Gartner større end det, som teknologien rent faktisk kan opfylde. Helt i bund er virtuelle verdener og bredbånd over elforbindelser.

Gartner-rapporten ser på 1.800 forskellige teknologier og deres modenhed. På længere sigt er der store forventninger til 3D-printere, mobile robotter, autonome fartøjer og terahertz-bølger. En anden lovende fremtidsteknologi er augmented reality, hvor man kan lægge ekstra datalag oven på den virkelige verden f.eks. med iPhone.

Men ligesom alle andre teknologier skal de altså først gennem en periode, hvor forventningerne blæses op, hvilket bliver efterfulgt af en stor skuffelse hos forbrugerne.

Gartner har udgivet sine Hype Cycle-rapporter siden 1995.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere