For få midler til bekæmpelse af spam

Forbrugerombudsmanden modtager i øjeblikket mellem 1500 og 2000 klager over spam om dagen fra danskerne. Men ressourcerne til bekæmpelse af spam er begrænsede.

Spam er ikke bare en daglig byrde for tusindvis af danskeres indbakker. Også Forbrugerombudmanden tynges af postdynger. Hver dag tikker mellem 1500 og 2000 klager over spam ind via mail-adresserne på forbrugernes internetportal til Forbrugerombudsmanden, der er ansvarlig for håndhævelsen af markedsføringslovens paragraf 6a om udsendelse af spam.

Men han mangler de nødvendige ressourcer til at håndtere bekæmpelsen af spam.

»Vi har mange ansvarsområder, vi kan ikke træffe afgørelser og vi er ikke særligt mange mennesker. Det er nødvendigt med et bredt samarbejde for at komme spam til livs,« siger Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen.

Forbrugerombudsmanden foreslår, at det i samarbejde med internetudbyderne klarlægges hvor spam-mailen kommer fra, og at politiet får bedre muligheder for efterforskning og behandling af spam-sager.

»Spam er ikke forbrugernes problem. Der skal findes tekniske løsninger til bekæmpelse af spam, og virksomhederne skal være mere opmærksomme på markedsføringslovens paragraf om god skik, og regulere sig selv,« siger Hagen Jørgensen.

Heller ikke videnskabsminister Helge Sander mener, at det er op til forbrugerne at stoppe spam.
Det er derimod en opgave for internetudbydere og myndighederne. Udbyderne kan iværksætte filtrering af spam, og forbrugerombudsmanden og domstolene kan slå hårdere ned på spammerne.

»Jo tættere på kilden spam bliver forsøgt stoppet, jo mere effektivt er det,« fastslår Helge Sander.

Skærpet praksis
Men siden år 2000 hvor paragraf 6a om spam blev indført i markedsføringsloven har blot to sager ført til dom. Samtidig er der 10 verserende sager om spam, som Forbrugerombudsmanden forventer vil stramme kursen overfor danske virksomheder, der spammer danske forbrugere.

Hagen Jørgensen regner med at udsende en ny spam-vejledning, der vejleder virksomheder i, hvordan loven efter hans opfattelse skal fortolkes, i begyndelsen af januar.

I øjeblikket er det kun Forbrugerombudsmanden, der håndhæver spam-paragraffen, men han har indskærpet overfor domstolene, at de skal slå hårdere ned på spam, og er fortrøstningsfuld hvad angår øget samarbejde med internetudbydere og politiet.

»Med den hårdere praksis ved domstolene kan det nu føre til bøder i millionklassen, hvis danske virksomheder udsender spam. Jeg er sikker på, at det får en præventiv effekt,« siger Hagen Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere