Eliteuniversiteter dyster om it-kronen

Historien om Silicon Valley er også fortællingen om de to legendariske universiteter Stanford og Berkeley og deres rivalitet, som går mere end et århundrede tilbage. Det private Stanford University og det offentlige University of California i Berkeley bliver begge regnet blandt verdens absolut førende uddannelsessteder. I den seneste udgave af Shanghai Jiao Tong Universitys rangliste over verdens bedste universiteter kommer Stanford og UC Berkeley ind på 2. og 3. pladsen - kun overgået af Harvard. Begge universiter har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Silicon Valley i de sidste 50 år. Stort set alle Silicon Valleys berømte iværksættere har gået på ét af de to universiteter.

Stanford-universitetet blev grundlagt i 1885 af jernbane-baronen og senatoren Leland Stanford, som også i en periode havde titel som guvernør af Californien. På dette tidspunkt var befolkningen i den amerikanske forbundsstat - tidligere en del af Mexico - kun på mindre end en halv million. I dag er der bosat tæt ved 40 millioner mennesker i staten. Først i 1891 var det private universitet klar til at modtage de første 550 studerende. I den første gruppe af studerende var også den senere præsident Herbert Hoover.

Hvis man skal udpege én enkelt person, som lagde grundstenen til det moderne Silicon Valley, så må det være Stanford-professoren Frederik Terman. Han overtalte i 1930'erne to af sine tidligere studerende, William Hewlett og David Packard, til at starte deres egen virksomhed fra garagen i Palo Alto. I denne garage blev det senere Hewlett-Packard født. På dette tidspunkt var det svært at finde arbejde for de nyuddannende fra universiteten i San Francisco-området og mange rejste til østkysten for at finde lykken. Men Terman gjorde en ihærdig indsats for at opbygge en lokal elektronik-industri og han skaffede penge efter krigen til nye forskningsinstitutter.

Plads har aldrig været et problem for universitetet, som er grundlagt på jernbane-baronen Stanfords hestefarm. Det samlede campusområde dækker i dag et areal på 33 km2 og dermed er Stanford det største universitet i verden målt på areal. Stanford har sit eget postnummer og sit eget kraftværk, der leverer strøm til de 700 store bygninger på området. Allerede i 1951 blev en del af universitetets område konverteret til en højteknologisk virksomhedspark, Stanford Industrial Park, hvor firmaer som Lockheed og Hewlett Packard flyttede ind. Det var den første universitets-ejede industripark i verden. I dag er parken på 2,8 kvadratkilometer hjemsted for 140 virksomheder med 23.000 ansatte.

Stanford kan også prale med, at ét af de fire oprindelige knudepunkter i Arpanet - dét, der senere skulle blive til internet - var placeret på universitetet. Den første dataoverførsel blev foretaget her i 1969. Og stifterne af Silicon Valley-giganter som Cisco, Nvidia, Silicon Graphics og Sun Microsystems har alle studeret på det private universitet - faktisk stod »Sun« oprindelig for »Stanford University Network«. Selv Google er skabt af to ph.d.-studerende fra Stanford, Sergey Brin og Larry Page, som testede den første version af søgemaskinen på universitetets egen hjemmeside.

Kun de skarpeste hjerner kan regne med at blive lukket ind hos Stanford - sidste år var det kun 7 pct. af ansøgerne, der blev optaget på universiteten - men til gengæld er der stor frihed til at forfølge sine egne projekter.

»Stanford er ikke en organisation, men et geografisk sted, hvor du selv kan styre, hvad du vælger at bruge din tid på. Her kan du selv vælge, hvilke projekter du ønsker at arbejde med, så længe du er i stand til at skaffe funding. Det fungerer godt, hvis du konsistent hyrer de bedste folk i verden, som har en høj risiko for at få et hjerteanfald fordi de arbejder så meget,« fortæller Keith Devlin, som står i spidsen for Human Sciences and Technologies Advanced Institute (H-Star), der også samarbejder med danske forskere.

Men Stanford kan ikke tage hele æren for Silicon Valley. Den store rival er det offentligt-ejede University of California i Berkeley. Flere af de største navne i it-branchen har studeret på Berkeley, herunder Apple-medstifteren Stephen Wozniak, Intels Gordon Moore, der har lagt navn til den berømte Moore's lov, Douglas Engelbart, der opfandt musen, og Microsoft-milliardæren og rumfareren Charles Simonyi. Og i den forbindelse må man ikke glemme Scott Adams, som med sin Dilbert-tegneserie har leveret et uvurderligt bidrag til mange kedelige kontorvægge. De fleste Unix-brugere vil også kende navnet BSD (Berkeley Software Distribution), som blev udviklet på universitetet i firserne.

Flere tidligere studerende fra Berkeley udviklede også den første grafiske brugerflade hos Xerox Parc - hvor både Steve Jobs og Bill Gates senere lod sig "inspirere" - og en Berkeley-studerende skabte også en af de første grafiske browsere, ViolaWWW.

Berkeley blev stiftet i 1868 gennem fusionen af et privat og et offentligt-ejet universitet og er dermed lidt ældre end Stanford. I mange år havde Berkeley et tæt samarbejde med det amerikanske militær og alle mandlige studerende måtte gennemgå træning som soldater - universitetet havde endda sit eget våbenlager. Berkeley-fysiker Robert Oppenheimer blev udpeget som videnskabelig leder af Manhattan Project under Anden Verdenskrig, der kulminerede med nedkastningen af to atombomber over Japan i 1945, og lige siden har Berkeley haft ansvaret for at administrere de to amerikanske atomvåben-laboratorier, Lawrence Livermore og Los Alamos.

Den nuværende amerikanske energiminister, Steven Chu, er også tidligere fysikprofessor på Berkeley. Han er kendt som fortaler for alternative energikilder og han modtog Nobelprisen i 1997 for sit arbejde med at fange atomer med laserlys.

University of California er i dag en overordnet betegnelse for ti universiteter i Californien, hvoraf Berkeley er det ældste og det mest berømte. Berkeley er kendt for sin politiske aktivisme - og for sit legendariske fjendskab med det elitære Stanford, som kulminerer i det årlige fodboldspil Big Game hvor hold fra de to universiteter dyster om trofæet 'Stanford-øksen'. De to universiteter konkurrerer også om antallet af Nobelprisvindere - Stanford har 16, mens Berkeley fører med 20 (herunder Steven Chu). Og vindere af en Nobelpris har et særligt, vigtigt privilegium på Berkeley - de får deres egen parkeringsplads på universitetets område. Alle andre må lade bilen stå hjemme og tage den offentlige transport.

Men trods fjendskabet er der også meget, der forbinder de to universiteter - ikke mindst af de begge udgør den absolutte top af de amerikanske eliteuniversiteter og har lagt kimen til den moderne computerrevolution.