Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Hammer rammer Norden

Den engelske storage-distributør Hammer har åbnet sit første kontor i Sverige, og planlægger at udvide territoriet med Danmark, Norge og Finland

Hammer, der er en engelsk distributør med storage som fokusområde, har åbnet kontor i Stockholm og kridter dermed banen op for at negle svenske forhandlere.

James Ward, der er administrerende direktør i Hammer, forklarer, at det blot er et indledende skridt på vej mod yderligere udvidelser i Europa. Han fortæller, at øjnene især er rettet mod Danmark, Norge og Finland.

»Norden er et af de steder, der ikke er overdistribueret, og hvor der ikke er så meget konkurrence. Ingram Micro og Tech-Data er der, men de er bredere orienteret i deres produktsortiment, hvor vi udelukkende fokuserer på storage og uddannelse. Og det område har vi haft ekspertise og succes med i 15 år i England,« siger han til ComONs søster medie CRN.

Tilfældigheder har ikke afgjort, at Hammer netop vælger at slå sig ned i Norden.

»Vi har fået lavet en del analyser, og har valgt Norden over lande som Tyskland og Frankrig. Det viser sig nemlig, at Norden er mere vilde med high-capacity storage og ny teknologi end andre europæere,« afslører han overfor CRN.

Til at booste salget af Storage i Stockholm har Hammer snuppet to svenske medarbejdere fra sine konkurrenter.

»Det er korrekt, at vi har hentet to medarbejdere fra vores konkurrenter. Og det har vi gjort, fordi de har den nødvendige erfaring, som vi skal bruge til at etablere os. Mere vil jeg ikke sige om det,« beretter han.

Hammer lægger ifølge det europæiske kanaltidskrift, IT-Europa, ikke skjul på, at blandt andet Seagate, Dot Hill og Intel har opmuntret distributøren til at åbne kontorer i Norden.

Intel har netop vist interesse, fordi der har været mangel på lokale partnere, der kunne booste salget af deres UK White-box servere på det svenske marked. Foreløbig vil Hammer dog fokusere på forretninger med Seagate.

Ifølge James Ward kan det godt tage noget tid inden distributøren etablerer et kontor i Danmark.

»Vi går ud fra talemåden "langsomt, men sikkert", fordi vi mener, at det er vejen frem mod succes,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere