Internetudbydere skyder reklamer ind i browseren

De amerikanske internetudbydere ændrer omkring én procent af hjemmesiderne, inden de vises i forbrugernes browsere.

Cirka én gang for hvert hundrede website, der vises i USA, har internetudbyderen været inde og pille ved det, forbrugerne ser på skærmen. Det viser en undersøgelse foretaget af forskere på University of Washington.

I juli og august undersøgte forskerne data, der blev sendt til i alt 50.000 computere. Her opdagede de, at et lille antal af internetudbydere indsætter annoncer på de hjemmesider, der kommer igennem deres netværk.

»Vi kan bekræfte nogle rygter - som var i medierne sidste sommer - om, at internetudbyderne placerer disse annoncer,« lyder det fra forskerne ifølge PC World.

Der er hovedsageligt tale om små amerikanske internetudbydere, såsom RedMoon, Mesa Networks og MetroFi, men forskerne nævner også en af landets største udbydere, XO Communications. En talskvinde fra XO udtaler til PC World, at annonce-placeringen må blive udført af en mindre internetudbyder, som køber netværkskapacitet hos virksomheden.

Forskerne karakteriserer deres arbejde som det første skridt i en udvikling, der kræver flere undersøgelser for at skabe et endnu klarere billede af trafikken på internettet.

»Internettet er stadig meget ungt, og vi ved ikke, hvad der kommer til at ske som det næste,« siger Tadayoshi Kohno fra University of Washington til PC World.

Rapporten kan granskes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere