Nyt fællesoffentligt kalendersystem baseres på open source

IT- og Telestyrelsen igangsætter et pilotprojekt, der skal etablere en fælles offentlig kalender. Det fællesoffentlige kalendersystem baseres på åbne standarder og open source-software.

IT- og Telestyrelsen igangsætter et pilotprojekt, der skal etablere en fælles offentlig kalender i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og HUR.

Hidtil har det ikke været muligt at overskue medarbejderes kalendere på tværs af offentlige institutioner, hvilket har medført tidskrævende indsatser blot for at planlægge et enkelt møde.

»I tilfælde, hvor det er nødvendigt at arrangere et møde mellem flere myndigheder og eksterne samarbejdspartnere har vi beregnet, at det vil tage op mod 10 arbejdstimer at arrangere,« udtaler Mogens Skov, HUR.

Det fællesoffentlige kalendersystem baseres på åbne standarder og open source-software. Ansvarlig for løsningens udvikling bliver Fujitsu Siemens Computers A/S i samarbejde med blandt andre CABO Communications og Casalogic.

»Vi har store forventninger til løsningen,« siger Mogens Køllner, Indenrigs- & Sundhedsministeriet og fortsætter:

»I dag har vi mange forskellige løsninger og versioner. Derfor giver det god mening at arbejde mod noget fælles, der kan skabe værdi i det daglige for vores brugere.«

»Det nye fælles kalendersystem realiserer nogle af visionerne i strategi for digital forvaltning - det bygger på en åben arkitektur og vil frigøre ressourcer og øge service- og kvalitetsniveauet i den offentlige forvaltning«, udtaler Niels Pagh, kontorchef i It-arkitekturkontoret i IT- og Telestyrelsen.

Projektet vil løbe over 12 måneder med option på yderligere 12 måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere