Artikel top billede

FBI vil lytte med på nettet

Forbundspolitiet FBI forsøger nu at få udvidet mulighederne for at foretage aflytning på nettet.

FBI-direktør Robert Mueller rejste til Silicon Valley tirsdag for at mødes med topcheferne fra flere af de største internet-firmaer som Google og Facebook. Det skriver New York Times. Mueller ønsker at udvide den såkaldte Communications Assistance for Law Enforcement Act fra 1994.

Loven kræver at teleoperatører og bredbåndsudbydere skal sørge for at de tekniske forudsætninger er på plads til at gennemføre elektronisk aflytning, hvis der foreligger en dommerkendelse. Det skal sikre at politet fortsat har mulighed for at foretage lovlige aflytninger både i analoge og digitale netværk.

Men problemet for politiet er, at mange tjenesteudbydere krypterer kommunikationen mellem brugernes computer og serveren – og så nytter det ikke noget at aflytte forbindelsen hos internet-udbyderen. Politiet må så henvende sig til den enkelte tjenesteudbyder og forlange at få adgang til en ukrypteret version af kommunikationen.

Under den amerikanske lov er tjenesteudbyderne allerede forpligtet til at samarbejde med politiet hvis der fremlægges en dommerkendelse. Men loven fra 1994 gælder til gengæld ikke for dem. Derfor er de ikke forpligtet til at indbygge bagdøre i systemerne. I stedet kan de vente, indtil myndighederne henvender sig første gang med en dommerkendelse, og så kan de forsøge at udvikle en bagdør til politiet. Det kan dog tage måneder og dermed forsinke politiets efterforskning.

Robert Mueller ønsker, at Google, Facebook og andre internet-firmaer skal indbygge denne form for bagdøre i deres systemer allerede fra starten, så aflytningen kan starte med det samme når politiet henvender sig.

Den amerikanske regering er netop nu ved at udarbejde et lovforslag, som vil forpligte alle udbydere af kommunikations-tjenester til at indbygge en bagdør i systemerne, og det ventes fremsat til næste år. Loven vil ramme alt fra Facebook til Blackberry, Skype og peer-to-peer tjenester. Den vil betyde at udbydere af krypteret kommunikation skal sørge for, at myndighederne til enhver tid har mulighed for at lytte med på linien. Loven skal også gælde for firmaer udenfor USA, hvis de har brugere inden for landets grænser.

Robert Muellers besøg i Silicon Valley menes at være en charmetur for at få firmaerne til at acceptere den nye ordning. Google vil ikke kommentere på mødet mellem firmaets topledelse og FBI, men Facebook bekræfter at Robert Mueller har besøgt firmaet.

Kritikere mener, at kravet om bagdøre i systemerne vil begrænse innovation og inspirere diktaturstater til at gøre det samme. Det kunne også friste hackere til at forsøge at misbruge bagdørene til at trænge ind i systemerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering