Det bliver en dyr affære, når virksomheder ikke efterkommer krav fra EU. Og hvem ved det bedre end én af verdens største it-virksomheder - Microsoft.
I denne uge ventes det, at EU-kommisionen hæver loftet for Microsofts dagbøder fra 15 millioner kroner til 22,3 millioner kroner med virkning fra den 15. december 2005. Det skriver Financial Times.
Selv om Microsoft har fået den hidtil største dagbøde nogensinde, må selskabet altså være forberedt på at bøden yngler.
EU kræver, at Microsoft dokumenterer Windows brugergrænsefladen bedre over for omverdenen, således at konkurrencemulighederne øges for andre softwareproducenter.