Intel: GPU'er er hurtigere end CPU'er

Intel forsøgte at bevise at GPU'er ikke er meget hurtigere end CPU'er, men har muligvis scoret et selvmål.

I en ny rapport forsøger Intel at afkræfte myterne om, at GPU'er skulle være op til 100 gange hurtigere end CPU'er til nogle regneopgaver. Intel er verdens største producent af CPU'er og i modsætning til konkurrenten AMD, som købte GPU-firmaet ATI i 2006, har Intel ikke sin egen GPU-division.

Så derfor ligger det Intel meget på sinde at bevise, at GPU'er faktisk ikke så er hurtige som mange tror. Nu er spørgsmålet selvfølgelig, om en undersøgelse som Intel selv har foretaget overhovedet kan siges at være objektiv. Men resultatet er alligevel interessant.

Rapporten fortæller, at Nvidias GPU GeForce GTX 280 i gennemsnit er 2,5 gange hurtigere end den aktuelle Core i7-960 CPU fra Intel. Der er stor forskel afhængig af, hvilke regneopgaver der skal udføres. Til nogle opgaver er GPU'en op til 14 gange hurtigere, men der er andre opgaver, hvor CPU'en klarer sig bedst.

Nu skulle man tro, at Nvidia vil anklage Intel for at snyde med tallene og manipulere resultaterne for at stille sine egne processorer i et bedre lys. Men faktisk har Nvidia reageret med begejstring på rapporten, som derned kommer til at ligne lidt af et selvmål for Intel.

”Det sker kun sjældent i teknologiens verden at en af dine konkurrenter står frem på en stor konference og erklærer at din teknologi ”kun” er 14 gange hurtigere end deres,” siger Nvidias Andy Keane i denne blog.

Nvidia henviser også til, at Intel har brugt den forrige generation af firmaets processorer i sine tests – de aktuelle Fermi-processorer er noget hurtigere – og Intel har sandsynligvis ikke optimeret koden. Så Nvidia mener, at den faktiske hastighedsforskel er noget større.

Og flere af verdens hurtigste supercomputere bruger da også GPU'er i dag enten som erstatning eller supplement til almindelige CPU'er.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere