Artikel top billede

PS3-hackeren mister sine computere

Hackeren Geohot skal nu aflevere sine computere og harddiske.

Sony har vundet en foreløbig sejr i retssagen mod den 21-årige George Hotz, som er bedre kendt under sit kaldenavn Geohot. Han har offentliggjort den såkaldte root access-nøgle til Playstation 3, der kan bruges til at udvikle værktøjer som omgår konsollens kopibeskyttelse. Det har fået Sony til at trække ham i retten i San Francisco. George Hotz bor ellers på den anden side af USA – i New Jersey – og hans advokat har derfor argumenteret med, at han slet ikke kan retsforfølges i Californien. Indtil videre uden held.

Nu har dommer Susan Illston afgjort at Geohot skal aflevere sine computere og alle sine harddiske og undlade at sprede flere hacker-værktøjer. Det skriver The Register. Det bliver tolket som en klar sejr til Sony, som mener at Hotz og hackergruppen Fail0verflow har forvoldt ”betydelig skade”. Der er investeret hundreder af millioner dollar i systemet, men allerede nu bliver der tilbudt piratkopier på baggrund af de nøgler, som Hotz og Fail0verflow har udgivet, ifølge Sony.

Den unge mands advokat udtrykker skuffelse over afgørelsen, men fortæller at man fortsat vil forsøge at få sagen afvist med den begrundelse at Hotz slet ikke har nogen tilknytning til Californien. Men dommeren henviser til, at Hotz har brugt tjenester som Twitter og Paypal, og de har hovedkvarter i San Francisco-området.

Sony hævder at Hotz har overtrådt den amerikanske Digital Millenium Copyright Act og det bliver bekræftet i dommerens foreløbige afgørelse, hvor der også er udstedt et midlertidigt fogedforbud mod distribution af root access-nøglen. Sammen med Hotz har Sony sagsøgt omkring 100 andre navngivne personer fra Fail0verflow gruppen.

Hotz er mest kendt som iPhone-hacker og han var da også en af de første der gik udviklet et jailbreak til iPhone så den kunne bruges hos andre teleoperatører end AT&T i USA. De amerikanske myndigheder har senere afgjort, at jailbreaking ikke er en overtrædelse af Digital Millenium Copyright Act.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering