En større eksplosion ramte søndag eftermiddag Ekstra Bladets nødstrømsgenerator i Glostrup med det resultat, at ekstrabladet.dk gik i sort i seks timer.
Avisen kalder selv eksplosionen, der indtraf klokken 16.45 søndag eftermiddag, for en sabotagelignende hændelse og konstaterer med konspiratorisk humor, at sitets succes må have været en torn i øjet på konkurrenterne.
»Meldingen fra vore teknikere lyder, at der trods den oplagte mistanke om, at nogle af konkurrenter havde set deres snit til at sætte den dominerende spiller på markedet ud af spillet, er tale om en teknisk fejl og ikke en menneskeskabt handling,« skriver ekstrabladet.dk.