Teenagere kaster sig over internet-kriminalitet

Børn helt ned til 11-12 års alderen lader sig lokke til internet-kriminalitet. Eksperter slår nu alarm over det stigende antal teenage-hackere.

Mange teenagere indleder en kriminel løbebane med at lede efter exploits og cracks til computerspil. Det fører dem ind i nettets underverden, hvor man får status ved at bytte malware, viden - og stjålne data. Sikkerheds-eksperter i Storbritannien slår nu alarm over det stigende antal teenagere som kaster sig ud i internet-kriminalitet.

»Jeg ser børn på 11 og 12 år som deler kreditkort-informationer og søger efter hacks,« siger malware-ekspert Chris Boyd fra FaceTime Security til BBC News.

Det starter helt uskyldigt med små cracks, der skaffer en fordel i online-spil som World of Warcraft. I nogle tilfælde kan man også »snyde« sig til virtuelle genstande, der kan sælges for virkelige penge. Og derfra fortsætter det så over små virus-programmer og anden malware til rigtige phishing-angreb, der kan koste en tur bag tremmer.

Teenage-hackerne kan dog normalt kendes på, at deres forsøg på angreb er meget sjuskede.

»Nogle er meget primitive, nogle er smarte og nogle er dumme,« siger Chris Boyd.

Symantec har samlet mange eksempler på teenagere, som har lammet deres egen computer ved at inficere den med en virus, som de selv har skrevet.

»De ved ikke engang nok til at udvikle et simpelt phishing- eller angrebsværktøj som faktisk fungerer,« siger Kevin Hogan fra Symantec Security.

Og det er måske godt det samme. For så længe de kun forvolder skade på sig selv, så gør teenagerne sig i det mindste ikke strafbare. For langt de fleste af teenagere-hackerne bliver fanget, og det er som oftest deres egen skyld.

»De er besat af at lave videoer af det, de laver,« siger Chris Boyd.

Mange lægger videoer ud på YouTube for at demonstrere deres »evner« - og bruger oven i købet det samme alias som de anvender til deres kriminelle aktiviteter. Det er de samme teenagere, som fortæller om deres privatliv og offentliggør billeder på MySpace, Facebook og andre sociale tjenester - og dermed er det en smal sag at komme på sporet af de unge it-kriminelle.

Ifølge en tidligere teenage-hacker, som BBC News har talt med, så handler det om at få status og anerkendelse fra sine kammerater på nettet. Og derfor hænger mange unge hackere fast i det samme alias, selv efter deres identitet er afsløret, fordi dette alias er deres online-personlighed.

Og ligesom copyright-industrien har forsøgt at sidestille piratkopiering med butikstyveri, så skal teenagere nu lære at forstå, at phishing er lige så slemt som at røve penge på gaden. Og en hacker-dom vil medføre en plettet straffeattest, som hænger ved resten af livet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.