Artikel top billede

Podio flyver 18 ansatte til launch i San Francisco

Danske Podio jager global it-succes.

Cheferne. Stab. Selv et rockband. Alle fra Podio - på nær en enkelt studentermedhjælp eller to - er fløjet til San Francisco i Californien for at markere det danske it-firmas launch af deres "Facebook for firmaer".

Podio er en iværksættervirksomhed, der har skabt et fleksibelt cloud-værktøj til styring af en virksomheds projekter og kommunikation. Systemet, der ind til torsdag var i beta, er udstyret med en omfattende Application Programming Interface (API), så brugerne nemt kan hente data ud og integrere Podio med andre systemer.

Virksomheden har base i København, men insisterer på at opnå global succes med deres it-værktøj. Denne uge har Podio brugt op mod 150.000 kroner - eksklusiv flybilletter - på at etablere en midlertidig "pop-up" butik i San Francisco. Siden vil firmaet etablere et fast kontor i byen.

"Hvis vi kigger på de virksomheder, der har mest succes globalt, så har de en forankring i USA," forklarer Thomas Madsen-Mygdal, bestyrelsformand for Podio, over en telefonforbindelse til San Francisco.

Podio vil fortsat have base i Danmark, understreger han, men planen er at dykke snablen ned i den talentmasse og det community, som Californien og statens South Bay Area byder på. Han sammenligner Podio med den danske gamingsucces Unity, der både har ansatte i København og USA.

 

Events skaber buzz

Med Podios "pop up store" har firmaet de første dage haft besøg af over 300 amerikanere, men målet er, at op mod 1000 skal have været forbi. De er kommet forbi til forskellige arrangementer, eksempelvis en hack day, hvor de kunne få hjælp fra Podios medarbejdere til at skabe applikationer til Podios webtjeneste. Torsdag aften amerikansk tid har Podio officiel launch, hvor de inviterer til fest med et dansk coverband, de har bragt med sig til USA.

"Nogle kommer ind fra gaden, fordi de har fået stukket en flyers i hånden. Det er jo potentielle kunder. Og så er der netværk, som holder events i vores butik," forklarer Thomas Madsen-Mygdal om butikkens gæster.

Målet har været at få opmærksomhed fra potentielle kunder, partnere og kommende medarbejdere - og amerikansk presse. Podio har således allerede før deres officielle launch torsdag fået omtale hos Inc.com, Mashable.com og Fastcompany.com.

De 18 medarbejdere haft haft travlt. Blot tre dage inden åbningen fik de adgang til den lejede butik i nummer 224 6th Street, i nærheden af Bay Bridge. De tog derefter ud i Ikea og købte inventar til butikken. En af de mere spøjse detaljer er 24 ukuleler, der hænger på væggen.

"Vi er mange, der stadig forsøger at finde ud af, hvad tanken med dem er," siger Thomas Madsen-Mygdal og griner.

Han uddyber dog, at de blandt andet har været brugt til præmier.

 

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere