FaceBook anklages for falsk sikkerhed

En canadisk it-analyse institution anklager populære FaceBook for at føre deres brugere bag lyset på mindst 22 områder.

The Canadian Internet Policy and Public Interest Clinic - eller mere mundret: CIPPC - har lagt sag an mod det populære sociale netværk-site FaceBook for at krænke brugernes privatliv på ikke mindre end 22 forskellige områder.

CIPPC hævder, at FaceBook blandt andet indsamler følsomme oplysninger om sine brugere og videregiver disse uden brugernes accept, ligesom FaceBook ikke fortæller brugerne, hvordan informationerne bliver anvendt eller i tilstrækkeligt omfang sletter data fra opsagte konti.

»Med mere end 7 millioner brugere I Canada alene, er det nødvendigt, at FaceBook bliver holdt offentlig ansvarlig,« siger CIPPC's diretør, Phillipa Lawson, til BBC.

FaceBook er naturligt nok ikke enige i dén udlægning, og hævder, de har nogle af verdens højeste sikkerhedsstandarder.

»Vi er stolte af at sætte branchens standarder for den kontrol, vi tilbyder brugerne, vedrørende deres private informationer. Vi anser dette for en væsentlig årsag til, at næsten 40 procent af alle canadiske internetbrugere benytter vores service,« forlyder det i en officiel udtalelse.

»Vi har modtaget og gennemlæst klagen og noteret os, at den har flere faktuelle fejl. Mest graverende, at den aldeles overser det faktum, at stort set al FaceBook data er frivilligt delt af brugerne«.

Til dette siger Harley Finkelstein, 24 år, bruger af FaceBook de sidste tre år og studerende ved CIPPC:

»Det er ikke helt rigtigt, viser vore undersøgelser. Eksempelvis kan dine informationer blive videregivet selv om du har valgt de højeste sikkerhedsindstillinger, hvis dine FaceBook venner har valgt et lavere sikkerhedsniveau«.

»Ligeledes har man ingen anden mulighed end at acceptere, at udviklerne har fuld adgang til dine data, hvis du vælger at installere tredjeparts-software«.

»i øvrigt er en stor del af brugerne i aldersgruppen 14-25 år (...) og en 14-årig ved måske slet ikke, at sikkerhedsindstillingerne eksisterer eller hvordan man konfigurerer dem, ligesom han ikke nødvendigvis kan overskue risici ved at hans private data bliver videregivet til tredjeparter«, afslutter Finkelstein.

»Vi er bekymrede over den måde FaceBook fører deres brugere bag lyset«, fortsætter Lisa Feinberg, der ligesom Finkelstein er FaceBook-bruger og studerende ved CIPPC.

»FaceBook promoverer sig selv på at være et socialt værktøj, men de har samtidigt almindelige kommercielle interesser som eksempelvis målgrupper-reklamer. Brugerne af FaceBook har ret til at vide, at når de tilmelder sig FaceBook, accepterer de samtidigt, at deres informationer og private data videregives til annoncører og reklamebureauer«, fortsætter den unge kvinde.

Silicon Valley-firmaet har dog tidligere i år introduceret en række værktøjer, der skal gøre det nemmere for brugerne at have fuld kontrol over deres privatliv på internettet, som eksempelvis muligheden for at kunne tillade kun bestemte grupper, at se deres respektive fotos og private informationer.

CICPP-direktør Lawson tilføjer, at stort set alle de sociale sites i branchen i en eller anden grad er mistænkelige, men da FaceBoke er det største og mest populære site, er det naturlig indledningsvist et rette opmærksomheden mod dem. Man håber dog på senere på året, at lave en tilsvarende analyse på MySpace.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere