Køleskabets hemmelighed kan afværge klima-katastrofen

Embedsmænd og topchefer fra verdens rigeste lande har på denne uges store OECD-konference sat et grønt spotlys på it-branchen potentiale som redningskrans for en verden på vej mod klimakatastrofe.

It- og tele-sektoren står samlet set for to procent af verdens CO2udledninger - cirka så meget som luftfarten lukker ud.

Derfor kan det give mening at få brugerne til slukke for computeren, når den ikke bruges, og få dem til at tænke sig som en ekstra gang, inden de printer en side ud. Denne generelle medarbejder-omsorg for miljøet er således blandt de områder, som DONG Energy har satset på i kampen for at bringe CO2-udledningerne ned, fortalte virksomhedens itkoncernchef Michael Moesgaard på OECD-konferencen i Helsingør i går.

DONG-direktørens største bidrag til et bedre klima finder man dog i selskabets serverparker. Her er virtualiserings-projekter en energi-venlig investering, mens en omlægning af kølesystemerne, så varme og kulde får hver deres særskilte fremføringer, har sænket elforbruget markant.

Statsejede DONG er som energiselskab en af de virksomheder, som har et største fingeraftryk på CO2-udledningen. Selskabets energiproduktion baserer sig i stigende grad på vindkraft, men styringen og udnyttelsen af strømmen fra møllerne er ikke så lige til.

Både DONG og mange andre energiselskaber taler derfor højt og længe om intelligente elnet. Ideen er, at man med intelligens indbygget i både forsynings-infrastrukturen og i modtageapparaterne kan udjævne de spidsbelastnings-situationer, hvor mange på én gang bruger masser af strøm.

Med sit engagement i to store el-bilprojekter, hvor bilernes batterier skal udnyttes til at lagre strøm fra vindmøller, er DONG en af de store interessenter i intelligente energi-løsninger. Men uanset hvor mange vindmøller med høj intelligens, der snurrer i Europa, vil verdens CO2-udledninger vokse kraftigt, så længe lande som Indien og Kina fortsætter deres industrielle vækst.

Den indisk-amerikanske forsker Rahul Tongia tog i sin tale på OECD-konferencen noget af luften ud af de mange glade budskaber om hvor meget godt it-selskaber verden over kan gøre for miljøet.

Sagen er, at hovedparten af verdens CO2-udledninger kommer fra en del af kloden, hvor der ikke er ret mange penge til hverken elbiler eller intelligente elnet.

Og selv i den industrialiserede del af verden går det uhyre langsomt med at gøre infrastrukturen smartere: Den oplagte prisdifferentiering, hvor prisen pr. kilowat strøm justeres realtime, så man betaler forskelligt på forskellige tider af døgnet, vil give langt større udnyttelse af for eksempel vindenergi, og det ville sænke spidsbelstnings-niveauet, hvor den mindst miljøvenlige strøm produceres.

Alligevel går det kun meget langsomt fremad med at implementere de såkaldte smart grids - altså intelligente forsyningssystemer - i den vestlige verden, og i den 3. verden er udsigterne nærmest håbløse:

"I Indien er elnettet ét stort rod," siger Rahul Tongia, der blandt andet er dybt involveret i en række FN-projekter om informationsteknoligiens muligheder i udviklingslande.

Men i virkeligheden er det ikke uoverkommelige investeringer, der skulle fortages, hvis verden skulle skære mærkbart ned på sit strømforbrug.

"Tag en simpel ting som køleskabet. Folk tror, at det er kompressoren i køleskabet, der bruger mest strøm, men det er det faktisk ikke. Kompressoren ligger på et jævnt niveau, men det gør defrosteren ikke. Defrosteren er faktisk et varmeapparat, der skal sørge for afrimning, og den går i gang på alle mulige tidspunkter. Når den gør det, stiger køleskabets strømforbrug momentant til et langt højere niveau. Hvis vi indbyggede en kommunikationschip i køleskabet så defrosteren kun gik i gang om natten, når strømmen er billigst og grønnest, ville indgrebet på det samlede strømforbrug blive enormt," pointerede Rahus Tongia.

På Carnegie Mellon-universitetet, som han er tilknyttet, har man undersøgt, hvad en sådan styringschip ville medføre af ekstraomkostninger for verdens køleskabsfabrikanter. Svaret er ganske få dollars.

Men for at køleskabsfabrikanterne skulle tage skridtet, vil det være nødvendigt med internationale standarder og lovkrav. Og for at det ville kunne bruges effektivt, skule det intelligente køleskab kunne kobles på et intelligent forsyningsnet, hvor el-prisen svingede alt efter hvor miljø-mæssigt dyr, den var at producere. Køleskabschip eller ny prisstruktur, hvad skal komme først?

"Det er det gamle spørgsmål om hønen eller ægget", indrømmer Rahul Tongia.

Men skulle man alene dømme ud fra de mange miljøbeviste og grønne udmeldinger, der blev præsenteret af topcheferne på OECD-konferencen, vil både hønen selv og dets afkom nok snart blive sat i verden. Men justeret for varm-luft-faktoren er selv den lavpraktiske køleskabschips sandsynligvis en stor og kompleks investeringer, som det kræver mange konferencer og masser af møder at nå til enighed om.