Artikel top billede

Wordpress advarer om kritisk opdatering

Opdatér til 3.0.4 for at lukke XSS-sårbarheder.

Hvis du er admin af en Wordpress-blog, så bør du opdatere til den seneste version 3.0.4 for at undgå et hul, der kan bruges til cross-site scripting (XSS-sårbarhed).

En del admins må føle det som et sisyphos-arbejde, eftersom CMS-systemet netop havde opdateret til en ny version.

"Åhhh. Brugte hele dagen i går på at opdatere dusinvis af WP-installationer til 3.0.3, og nu er der en kritisk opdatering til version 3.0.4," skrev webdesigner Jon Worth på Twitter i går.

 

Vent med æggesnaps

Ikke desto mindre er det en god ide at sætte sig til tastaturet igen, hvis man bruger det kendte open source CMS, eftersom Wordpress-stifter Matt Mullenweg i et blogindlæg selv kalder opdateringen for kritisk.

"Jeg er udmærket klar over, at en opdatering hen over ferien ikke er sjov, men denne er værd at sætte æggesnapsen til side for," skriver Matt Mullenweg.

Den nye version lapper en sikkerhedsbrist i Wordpress's HTML sanitation library, der hedder KSES, skriver han.

Wordpress 3.0.4 kan hentes som fil og installeres manuelt eller automatisk via CMS-systemets kontrolpanel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere