Sikkerhedshuller sælges til højeste bud

Hackere sælger informationer om uopdagede sikkerhedshuller i populære programmer til højestbydende på nettet.

I hackernes verden kan et hidtil uopdaget sikkerhedshul i Microsofts nye supersikre Windows Vista - et såkaldt zero-day exploit - nærmest betegnes som den Hellige Gral. Og hvis pengepungen er i orden, så kan man faktisk købe sig til informationer om et sådant sikkerhedshul i Vista.

Det fortæller det japanske sikkerhedsfirma Trend Micro, der har infiltreret en form for auktionstjeneste for hackere på nettet. Her bliver sikkerhedshuller og sårbarheder i nye programmer sat til salg for højestbydende.

Den typiske pris for sikkerhedshuller der endnu ikke er rettet af leverandøren ligger mellem 20.000 og 30.000 dollar, uafhængig af, hvor udbredt programmet er.

Koden til bots og trojanere, der bruges til at overtage kontrollen over Windows-pc'er og samle dem i såkaldte botnet, kan typisk købes for 5.000 dollar.

Men for ti gange dette beløb - 50.000 dollar - kan man erhverve oplysninger om et zero-day exploit i Vista, der potentielt kunne udnyttes til at trænge ind på alle internet-opkoblede Vista-computere.

Trend Micro kan dog ikke bekræfte, om sikkerhedshullet rent faktisk eksisterer. Men firmaet er ikke i tvivl om, at hackerne har skabt sig en god forretning.

»Jeg tror at malware-industrien tjener flere penge end anti-malware industrien,« siger Raimund Genes, teknologichef hos Trend Micro, til eWeek.

Hackernes auktionsplatform bruges også til at sælge stjålne identitets-oplysninger fra phishing-angreb og virtuelle penge fra online-spil.

Et kreditkortnummer med pin-kode kan erhverves for 500 dollar, mens et datasæt med navn, adresse, fødselsdato og kontonummer koster mellem 80 og 300 dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere