Netbutikker følger ikke loven

De danske e-handelsbutikker har svært ved at overholde alle regler, viser en ny stikprøveundersøgelse fra Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har gennemgået 15 e-handelsbutikkers hjemmesider i forhold til lovgivningen. Der var bemærkninger til alle siderne med undtagelse af en enkelt.
Meget tyder på, at det er ukendskab til reglerne, der er skyld i fejlene, og alle de gennemgåede virksomheder har udtrykt ønske om at rette op på de konstaterede forhold.

»Det er selvfølgelig ikke i orden, at virksomhederne ikke har kendskab til reglerne, men når det er sagt, må jeg medgive, at der er ganske mange og komplicerede regler, som de erhvervsdrivende skal sætte sig ind,« siger Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen.

»Af samme grund har vi lavet en tjekliste med bemærkninger til e-handelsbutikkerne. Mit ønske er, at de erhvervsdrivende vil bruge denne tjekliste, så e-handelsbranchen klarer sig endnu bedre, hvis jeg igen får lyst til at lave et tjek af den,« fortsætter Hagen Jørgensen.

Han understreger, at forbrugerne ikke uden videre skal lade sig afskrække af gennemgangens resultater.

Flere af de konstaterede forhold har især betydning i enkeltstående situationer. Som eksempler herpå kan nævnes, situationer hvor en forbruger ikke har set et ulovligt vilkår om, at der skal ske returnering i uåbnet stand og derfor ikke gør det, eller hvor en forbruger reklamerer over mangler efter en overskridelse af en frist, som den erhvervsdrivende har fastsat i strid med købeloven, eller
hvor en forbruger undlader at anvende en bestemt fremgangsmåde ved reklamation/fortrydelse, der er angivet af den erhvervsdrivende.

Gennemgangen har vist, at der særligt er problemer med efterlevelsen af lovgivningen på følgende punkter:

- Oplysning om aftalevilkår, herunder vilkår for fortrydelsesretten

- Gyldigheden af forbehold og ansvarsfraskrivelser

- Oplysninger om købeloven

- Udsendelse af nyhedsbreve/elektronisk post

- Oplysning om opbevaring af kontrakten og dens tilgængelighed

Også de e-mærkede virksomheder havde i flere tilfælde problemer med at leve op til lovgivningens krav.

Hos Foreningen af Danske InternetHandlende (FDIH) mener direktør Morten Kamper at butikkernes problemer kan hænge sammen med de mange forskellige regler, der gør sig gældende på området.

»Der er ret mange og ret komplicerede regler man skal leve op til. E-handel er jo omfattet af både købeloven, aftaleloven, e-handelsloven, markedsføringsloven og forbrugerloven,« forklarer Morten Kamper og fortsætter:

»Så det er i virkeligheden ikke helt enkelt. Jeg tror bestemt ikke virksomhederne bryder reglerne i ond vilje,« siger Morten Kamper.
Han mener at der er behov for sparring mellem e-handelsvirksomhederne og information om reglerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.