Når hver tiende kommune i øjeblikket overvejer at tage bankernes login-løsning, Net-ID, ind i varmen, bliver det ikke mødt med overraskelse i Videnskabsministeriet.
I ministeriet mener man dog, at debatten om de digitale login-løsninger er fordrejet. I stedet for at handle om hvilke konkrete muligheder, de digital løsninger giver for at forbedre forvaltningen, går debatten op i udbredelse og potentielle antal brugere.
»Der bliver talt meget om udbredelsen af den digitale signatur og potentialet for Net-ID og så videre. Det er en bekymrende udvikling,« siger chefkonsulent i Videnskabsministeriet Glenn Leervad-Bjørn til IT-avisen ComON.
Tjenester skal være driver
I øjeblikket er der 223.000 private brugere af den digitale signatur, og potentielt 2,1 millioner brugere af bankernes Net-ID-løsning. Det er dog ikke muligt at få oplyst, hvor mange netbank-kunder, der har aktiveret deres Net-ID, så den kan benyttes som login uden for netbanken.
»Det bekymrende er, at der i debatten fokuseres meget ensidigt på tal for den digitale signatur. Hverken den digitale signatur eller Net-ID har jo nogen værdi i sig selv. Det er den digitale forvaltning og de e-tjenester, borgere og virksomheder tilbydes, der er interessante at fokusere på. Hvis ikke disse e-tjenester er interessante nok for borgere og virksomheder, det vil sige, at der er incitamenter for at anvende dem, er det jo ligegyldigt, om der er 10.000, 100.000 eller 1 million signaturer,« fortsætter Glenn Leervad-Bjørn.
Kommunernes argument for at overveje Net-ID er netop den lave udbredelse af den digitale signatur. Det forhindrer dem i at høste de budgetterede effektiviseringsgevinster ved at digitale selvbetjeningstjenester.
»Jeg så også gerne, at der kom flere signaturer. Og det kommer der. I takt med at pin-koder og tast-selv-koder hos eksempelvis ToldSkat udfases vil antallet stige. Derudover er der en række tiltag på vej,« siger Leervad-Bjørn og henviser blandt andet til de 250.000 digitale signaturer, som det med meget stor sandsynlig snart bliver vedtaget at sende til landets virksomheder.
400.000 digitale lønsedler
Derudover arbejdes der på at gøre alle lønsedler til statens ansatte digitale. Her er potentialet 400.000 digitale signaturer til statens medarbejdere.
Endelig overvejes muligheden for, hvis udsendelsen af de digitale signaturer til virksomhederne bliver en succes, at kopiere dele af ordningen, således at alle fire millioner danskere over 15 år får mulighed for at gøre den digital signatur mobil via et såkaldt CD-kort, som løsningen til virksomhederne er baseret på.
»Men det er stadig usikkert og afhænger af afklaringen af en række tekniske og juridiske forhold,« siger Glenn Leervad-Bjørn.
Et cd-kort er en cd-ROM udformet som kreditkort.