Larry Ellison ejer verdens næststørste softwarevirksomhed, Oracle, og han har i mange år dyrket et personligt fjendskab til Microsofts Bill Gates, hvilket i ét tilfælde resulterede i, at Ellison betalte detektiver for at rode i Microsofts affald, så de kunne finde materiale til den (stadigvæk) igangværende monopolretssag.
Samtidigt med at være medlem af Apples bestyrelse er Ellison personlig ven med Steve Jobs, og Ellison ser ud til at have haft indflydelse på Apples serverstrategi, da Oracle under præsentationen af Xserve annoncerede Oracle 9i databasen til Mac OS X.
Årsagen til fratrædelsen vides ikke, men Oracle kunne for et par dage siden fortælle, at deres salg for sjette kvartal i træk er faldet, så Ellison har nok at se til i sin egen virksomhed, og så er der også America's Cup, som Ellison igen deltager i.
"I will continue to offer my advice to Steve and the executive management team at Apple, but my schedule does not currently allow me to attend enough of the formal board meetings to warrant a role as a director," fortalte Ellison, og Steve Jobs havde følgende at sige om Ellison:
"Larry has served Apple shareholders well as a director during the past five years. We're looking forward to benefiting from his counsel on an informal basis going forward."