Det kniber med prestigen i Blu-ray-udgaven af filmen The Prestige. Flere Blu-ray-brugere, som har købt filmen klager på AVSForum over problemer med råd på cd'ens overflade.
Indtil videre begrænser råd-problemerne sig til flere udgaver af filmen The Prestige. Flere af forbrugerne har observeret små flækker ovenpå cd'ens øverste lag, som umuliggør afspilning af disken.
Problemerne med råd på disks har tidligere ramt Laser Disc, CD, DVD og Blu-ray-konkurrenten HD DVD.
Endnu har Blu-ray-lejren ikke kommenteret nyheden, men det er tidligere set, at omtaler på fora har ført til tilbagetrækning af filmtitler, som har været berørt af samme problemer.