Nettets dummeste navne

Fuld varedeklaration er en trend, der breder sig blandt it-kriminelle. Stjæler man folks penge, er det derfor nærliggende, at kalde sitet for "www.westealyourmoney.com"? Se Top 10 over komiske navne i artiklen.

Det danske it-sikkerhedsfirma CSIS lever blandt andet af at spotte nye luskede drive-by sider, C&C-servere og blinddrops, men har tilsyneladende valgt humoren som en bi-beskæftigelse.

I hvert fald har de lavet en opgørelse over de mest tankevækkende, latterlige eller LIDT for ærlige navne på de mange tusinde sider, de hele tiden analyserer i deres sandkasser og beskyttede miljøer.

Og vi kan med det samme konstatere, at der ind imellem er navne, hvor man må trække lidt på bredb... undskyld, smilebåndet.

»Denne måned introducerer vi en ny hitliste, som efter vores bedste opfattelse, må være den første og eneste af sin slags. Måske er vi de eneste på denne jord, som synes, at disse domænenavne er bare en lille smule underholdende«, lyder det fra CSIS.

Tjek selv:

1) westealyourmoney.com
- tilhører en ærlig netbank-tyv. Denne C&C-server tager førstepladsen. Nogen indsigelser?

2) loaded.with.sp4m.info
- en klar aspirant til 1. pladsen. Meget præcis titel (domænenavn). Zombier i dette Botnet anvendes til at udsende spam.

3) gimme.yu0r.info
- også et meget passende domæne med IRCBot-funktionalitet. Installerer forskellige "spioner" på inficerede systemer.

4) cybermafia.no-ip.org
- om ikke andet er spam-mafiaen i hvertfald på spil her!

5) pimps.pwndyou.net
- Alfonsen ejer dig. Fedt. Se hellere at komme ud af det Botnet. De spammer og er direkte ubehagelige.

6) www.space-coders.net
- meget ironisk domænenavn eftersom deres orm er fyldt med banale fejl!

7) free.securesysupdates.com
- Helt sikkert med helt gratis "sikkerheds"-opdateringer, som blandt andet indeholder keyloggere og DDoS-agenter.

8) noizyteam.sytes.net
- et passende navn for et botnet kendt for at igangsætte DDoS-angreb.

9) vampi.big-bro.info
- Big brother is watching - installerer keylogger og bagdør på inficerede maskiner.

10) fofo.arab-hacker.org
- ville man som systemadministrator blive nervøs, hvis man observerede traffik til dette domæne i sin firewall over TCP port 6667? Det håber vi!!

ComOFF takker de sjove folk på CSIS...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis