Ny PS3 understøtter ikke gamle spil

Sony sætter alligevel prisen ned på PlayStation 3.

Sony går stik modsat deres egne udtalelser og sætter prisen ned på PlayStation 3 op til julehandlen. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Samtidig sender Sony også en lidt skrabet 40 gigabyte model på gaden.

Den nye model får 40 gigabyte harddisk, to usb-porte i stedet for fire, og væk er kortlæseren. Udover det, har Sony også skrottet bagudkompatibiliteten på maskinen, så hvis man har en større samling PS2-spil, skal man hive den lidt større pengepung frem.

Sony-talsmænd begrunder den manglende bagud-kompatibilitet med, at der inden julesalget vil være 65 spil til PS3. Derfor vil spillere have nok valgmuligheder, mener man hos Sony, der hellere vil bruge sine arbejde på at bringe prisen ned og investere i nye spil.

Selvom Sony i anledning af den nye PS3 planlægger at udfase 60 gigabyte-modellen, vil den være på markedet så længe lager haves, og startpakken med controllere og spil, som kom i sensommeren, vil også få yderligere et hak ned i prisen op til jul.

Regn med, at 40 gigabyte-modellen vil komme til at koste omkring 3.200 kroner. Prisnedsættelsen på startpakken er endnu ikke kendt, men vi prøver at få nogle flere informationer ud af Sony i løbet af dagen.

Begge modeller vil være i butikkerne 10. oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere