QXL sadler om

Efter flere år med underskud har QXL Danmark lagt en ny strategi. Internetauktionshuset har vendt et underskud på 6,5 millioner til et lille plus på bundlinien.

For første gang siden det engelske e-auktionshus QXL startede op i Danmark i 1999, kan det danske datterselskab nu præsentere et overskud.

QXL Danmark har øget omsætningen fra 3,8 millioner i regnskabsåret 2002-2003 til en omsætning på syv millioner i 2004. Samtidig er produktionsomkostningerne skåret ned til næsten det halve.
Det har haft en overordentlig positiv indflydelse på årets resultat.

»Vi har fokuseret på almindelige menneskers auktioner - hobbyklubber, kræmmermarkeder og lignende - fremfor business-to-business, som vi ellers har brugt meget tid på tidligere,« siger Jakob Nørlem Masters, administrerende direktør i QXL Danmark, til IT-avisen ComON.

QXL stod i 1998 stod bag Europas første online auktion, og er siden fusioneret med det tyske selskab Ricardo. QXL arrangerer auktioner mellem både firmaer og privatpersoner og mellem enkelte privatpersoner. Fra i 1998 udelukkende at omfatte computerudstyr er forretningen nu udvidet til at omfatte alt fra bøger til rejser.

I Danmark har QXL nu ni fastansatte, hvilket er en fremgang på tre i forhold til sidste år.

»Vi er også blevet mere beskedne i markedsføringen. Ved at reklamere mere målrettet efter brugernes ønsker og de enkelte virksomheder har vi sparet penge og sat omsætningen i vejret,« siger han.

QXL Danmark har dog stadig et lille underskud på balancen, der primært skyldes gæld til moderselskabet i London. Det har resulteret i et minus i egenkapitalen, og intet afkast til aktionærerne, nemlig moderselskabet QXL ricardo plc i London.

Til det siger Jakob Nørlem Masters:

»Det er ikke noget vi har fokus på i øjeblikket. Vores fokus ligger på at få forretningen til at køre, og når resultatet bliver større, kan vi opbygge kapitalen. Vi har hele tiden som mål at fordoble os, både hvad angår brugere og omsætning.«

Det ser foreløbigt ud til fungere. Selskabets første regnskab fra 2001 præsenterede en omsætning på knap 20 millioner og et underskud på godt 28 millioner. Året efter var omsætningen faldet til knap fire millioner og underskuddet til godt seks en halv millioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis